Herren kommer kapitel 126. Fra side 134.     Fra side 134 i den engelske udgave.ren side   tilbage

6. maj - Farerne ved den falske erkendelse

(134)  Timoteus, bevar det, der er dig betroet, og vend dig bort fra den vanhellige, tomme snak og indvendingerne fra den »erkendelse«, der med urette kaldes således. - l Tim 6, 20. ret

(134)  I New Hampshire var der nogle, som havde travlt med at udbrede falske anskuelser om Gud. Jeg fik lys over, at disse mennesker gjorde sandheden virkningsløs med deres anskuelser, af hvilke nogle førte til læren om den frie kærlighed. Det blev vist mig, at disse mænd forførte sjæle ved at fremholde spekulative teorier om Gud. ... ret

(134)  Blandt andre synspunkter holdt de på, at de, som en gang var helligede, ikke mere kunne synde, og dette fremholdt de som evangelisk føde. Deres falske teorier, med vægten på deres forførende virkning, gjorde stor skade både for dem selv og for andre. De fik spiritistisk magt over dem, der ikke kunne se det forkerte ved disse smukt forklædte teorier. Det havde allerede anrettet store ulykker. Læren om, at alle er hellige, havde ført til den tro, at de helliges følelser aldrig var i fare for at blive ledet på vildspor. Resultatet af denne tro var en fuldbyrdelse af det onde begær i hjertet, som var langt fra at være rent i tanke og handling, skønt det ifølge bekendelsen var helliget. ret

(134)  Dette er blot et af de tilfælde, hvor jeg blev kaldet til at irettesætte dem, der fremholdt læren om en upersonlig gud, der findes spredt i naturen, og læren om helligt kød. ret

(134)  I fremtiden vil sandheden blive efterlignet af menneskers lærdomme. Forførende teorier vil blive fremholdt som sand lære. Falsk erkendelse var et af de midler, Satan benyttede i Himmelen, og den benytter han også i dag. ... ret

(134)  Jeg bønfalder dem, der arbejder for Gud, om ikke at antage det falske for det ægte. Vi har en hel bibel fuld af den herligste sandhed. Vi behøver ikke nogen formodninger eller falsk begejstring. I sandhedens guldbæger har vi ifølge Kristi lære alt, hvad der kan overbevise og omvende sjæle. Fremhold i Kristi enfold de sandheder, han kom for at forkynde, og kraften i dit budskab vil gøre sig mærkbart. Fremhold ikke teorier eller formodninger, som ikke har nogen grund i Bibelen. {Ev 600.601} ret

næste kapitel