Herren kommer kapitel 131. Fra side 139. Fra side 139 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(139) Glæd dig, yngling, i din ungdom, vær vel til mode i livets vår; gå, hvor dit hjerte lyster, og nyd, hvad dit øje skuer; men vid, at for alle disse ting skal du kræves til regnskab af Gud. - Præd 11, 9. ret (139) Satan var den første i universet, som gjorde oprør, og lige siden han blev udstødt af Himmelen har han prøvet på at få hvert eneste medlem af den menneskelige familie til at falde fra Gud ligesom han selv. Han lagde sine planer om at ødelægge mennesket og ved hjælp af ulovlig tilfredsstillelse af appetitten at lede det til at overtræde Guds bud. Han fristede Adam og Eva til at tage af den forbudte frugt og forvoldte således deres fald og udelukkelse fra Eden. Hvor mange siger ikke: »Hvis jeg havde været i Adams sted, ville jeg aldrig have forsyndet mig på så lille en prøve.« Men du, som roser dig sådan, har rig anledning til at vise, hvor stærk din beslutning er og hvor principfast du er i prøvens stund. ... Ser Gud ikke nogen synd i dit liv? ... ret (139) Fra alle sider søger Satan at lokke de unge ind på fortabelsens vej, og kan han bare få sat deres fødder på denne vej, så jager han dem frem på deres nedadgående kurs og fører dem fra den ene udsvævelse til den anden, indtil hans bytte mister sin ømme samvittighed og ikke mere har gudsfrygt for øje. De viser mindre og mindre selvbeherskelse. De bliver hengivne til vin og spiritus, tobak og opium, og går fra den ene nedværdigelse til den anden. De er slaver af appetitten. Gode råd, som de før lyttede til, lærer de at foragte. De påtager sig en vigtig mine og roser sig af frihed, medens de er fordærvelsens trælle. Med frihed mener de slaver af selviskhed, en fordærvet appetit og tøjlesløshed. ... ret (139) Satan er besluttet på at få menneskeslægten som sine undergivne, men Kristus har betalt en uendelig høj pris, for at mennesket kunne blive frelst fra fjenden og Guds moralske billede blive genoprettet i den faldne slægt. ... Faldne mennesker kan i Kristus få adgang til Faderen og få nåde til at vinde sejr i kraft af en korsfæstet og opstanden frelsers fortjenester. {Te 273. 274} ret |