19. maj - Tag jer i agt for prøver, mennesker opstiller

(147)  Tag jer i agt for de ondsindede arbejdere. ... Thi »de omskårne«, det er os, som tjener Gud ved hans Ånd og priser os lykkelige i Kristus Jesus og ikke sætter vor lid til det udvortes. - Fil 3, 2-3. ret

(147)  Der findes sådanne, som har behov for at få deres hjerter berørt med Guds Ånd. Da vil budskabet for vor tid blive det vigtigste for dem. De vil ikke søge efter menneskers afgørelser, efter noget nyt og mærkværdigt. Sabbaten i det fjerde bud er det afgørende for vor tid. {Ev 213} ret

(147)  Guds bud, som er sat ud af kraft næsten overalt, er den afgørende sandhed for vor tid. ... Tiden vil komme, da alle, som tilbeder Gud, vil kendes på dette tegn. Ved dette tegn på deres troskab mod Gud vil de være kendt som Guds tjenere. Men alle afgørende prøver, mennesker har opstillet, vil aflede tanken fra de vigtige og betydningsfulde lærdomspunkter, som udgør den nærværende sandhed. ret

(147)  Det er Satans ønske og plan at indføre iblandt os sådanne, som vil gå til store yderligheder, snæversynede, som er kritiske og skarpe og holder meget stædigt på deres egne meninger om, hvad sandhed er. De vil være krævende og vil søge at gennemtvinge strenge pligter og søge at gå meget vidt med sager af mindre betydning, medens de forsømmer det i loven, der har større vægt: ret og barmhjertighed og Guds kærlighed. Som følge af, hvad nogle få af denne klasse mennesker går og udretter, vil alle, som holder sabbaten, blive betegnet som yderliggående. . . og fanatiske. . . . ret

(147)  Gud har en speciel opgave for mænd med erfaring. De skal værne om Guds sag. De skal se efter, at Guds værk ikke bliver overladt til sådanne, der betragter det som deres forret at gå frem efter deres egen selvstændige bedømmelse, og at prædike, hvad der passer dem, og ikke stå nogen til regnskab for deres lære og deres virksomhed. Giv denne uafhængighedsånd lov til at råde i vor midte, så vil der ikke være noget harmonisk samarbejde, ingen enighed, ingen tryghed i arbejdet og ingen sund vækst. . . . Kristus bad om, at hans efterfølgere måtte være et, ligesom han og Faderen var et. De, der ønsker at se denne bøn opfyldt, bør søge at modvirke selv den mindste tendens til splittelse og prøve at bevare enigheden og kærligheden blandt brødrene. {Ev 212. 213} ret

næste kapitel