Herren kommer kapitel 14. Fra side 22. Fra side 22 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(22) Se, jeg sender eder profeten Elias, før Herrens store og frygtelige dag kommer. Han skal vende fædrenes hjerte til sønnerne og sønnernes til fædrene, at jeg ikke skal komme og slå landet med band. - Mal 4, 5-6. ret (22) De, der skal berede vejen for Kristi andet komme, fremstilles ved den trofaste Elias, ligesom Johannes kom i Elias' ånd for at berede vejen for hans første komme. {ÅE 156} ret (22) Johannes Døbers mission og deres, som i de sidste dage går frem i Elias' ånd og kraft for at vække folket op af deres sløvhed, er i flere henseender den samme. Hans gerning var et forbillede på det, der skal gøres i vor tid. Kristus skal komme igen anden gang for at dømme verden med retfærdighed. {SW 21 marts 1905} ret (22) Johannes skilte sig ud fra sine venner og fra livets behageligheder. Hans tarvelige påklædning, som bestod af en kappe, der var vævet af kamelhår, var en bestandig irettesættelse for de jødiske præster og folkets ødselhed og pragt. Hans kost, som var rent vegetabilsk, bestod af locust og vild honning, og var en irettesættelse for den umådeholdenhed og tilfredsstillelse af appetitten, som rådede alle vegne. .. Det store emne om en reform skal forkyndes og sindene skal sættes i bevægelse. Emnet om at være afholdende i alt skal være knyttet til budskabet for at vende Guds folk bort fra deres afguderi, umådehold, ekstravagante påklædning og andre ting. ret (22) Den selvfornægtelse, ydmyghed og afholdenhed, der kræves af de retfærdige, som Gud særskilt leder og velsigner, skal fremholdes for folket som en modsætning til de overdådige og sundhedsskadelige vaner hos dem, der lever i vor degenererede tid. Gud har vist at sundhedsreformen er så nær forbundet med den tredje engels budskab, som hånden er det med legemet. {3T 62} ret (22) Ligesom Johannes Døber . . . henledte opmærksomheden til de ti bud, således skal vi med tydelig lyd forkynde budskabet: »Frygt Gud og giv ham ære; thi nu er hans doms time kommet.« Med samme alvor, som prægede profeten Elias og Johannes Døber, skal vi arbejde på at bane vej for Kristi andet komme. {4BC 1184} ret |