29. maj - Pas på dem der volder splid

(157)  Det kan ikke undgås, at forargelser kommer; men ve den, ved hvem de kommer! - Luk 17, 1. ret

(157)  Gud samler et folk, som han bereder til at stå forenet til et, et folk, som taler det samme og således virkeliggør Kristi bøn for sine disciple: . .. »At de alle må være et, ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at også de må være et i os.« ... ret

(157)  Der opstår stadig små grupper, som tror, at Gud kun er med de meget få, de meget spredte, og deres indflydelse går ud på at nedbryde og sprede, hvad Guds tjenere bygger op. . . . Det folk, som i overensstemmelse med Guds ord gør enhver anstrengelse for at være et, og som er grundfæstet i den tredje engels budskab, bliver betragtet med mistænksomhed af den grund, at de udvider deres virksomhed og samler sjæle for sandheden. De bliver anset for at være verdslige, fordi de har indflydelse i verden. ... ret

(157)  En anden, som hævder, at han er ledet af Gud, står frem og forfægter den vildfarelse, at de ugudelige ikke opstår. ... En anden har forkerte anskuelser angående den tilkommende tidsalder. . . . De vil have fuld frihed på det religiøse område, og enhver handler uafhængigt af de andre; og dog påstår de, at Gud særligt virker iblandt dem. ... ret

(157)  Disse mennesker har ikke deres fulde forstand; de rives med af en falsk spænding, og vi ved, at de ikke har sandheden. ... Gud give, at de enten ville omvende sig eller opgive sabbaten! Da ville de ikke stå i vejen for vantro mennesker. ... ret

(157)  Guds vrede hviler over sådanne, hvis handlemåde leder verden til at hade dem. Dersom en kristen hades på grund af sine gode gerninger, og fordi han følger Kristus, vil han få løn; men hvis han hades, fordi han ikke følger en fremgangsmåde, der gør ham elsket, hades som følge af sin ukultiverede opførsel, og fordi han gør sandheden til et tvistens emne blandt sine naboer og gør sabbaten så generende for dem som muligt, er han en anstødssten for syndere og en skam for den hellige sandhed, og dersom han ikke omvender sig, ville det være bedre for ham, om der var hængt en møllesten om hans hals og han var kastet i havet. {1VM 140-143} ret

næste kapitel