15. januar - Ophøj Jesus som det centrale

(23)  Jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. - Åb 22,16. ret

(23)  De sidste dages farer er over os, og i vort arbejde skal vi advare folket om den fare, de befinder sig i. Lad ikke de alvorlige scener, som profetien har skildret, være uberørte. Hvis vort folk blot var halvvågent, hvis de forstod, hvor nær de begivenheder er, som står beskrevet i Åbenbaringen, så ville der komme en reformation i vore menigheder, og mange flere ville komme til tro på budskabet. Vi har ingen tid at spilde. . .. Fremfør nye principper, og lad den rene sandhed trænge ind. Den vil være som et tveægget sværd. Men vær ikke for hurtige til at gå i kampstilling. Der vil være tider, da vi skal blive stående og se, hvorledes Gud frelser. Lad Daniel tale, lad Åbenbaringen tale, og forkynd, hvad der er sandhed. Men hvilket emne der end fremholdes, så ophøj Jesus som det centrale, som ethvert håb samler sig om, som »Davids rodskud og ætling, den strålende morgenstjerne«. ret

(23)  Vi trænger ikke dybt nok ned i vor søgen efter sandhed. Enhver, som tror på den nærværende sandhed, vil komme ud for at blive krævet til regnskab for det håb, som er i dem. Guds folk vil blive kaldede til at stå frem for konger, fyrster, herskere og Jordens stormænd, og de må være klar over, at de ved, hvad der er sandhed. De må være omvendte mennesker. Gud kan ved sin Helligånd lære jer mere på et øjeblik, end Jordens store mænd kan lære jer. Universet betragter den strid, der udkæmpes på Jorden. For en uendelig stor bekostning har Gud gjort det muligt for ethvert menneske at få anledning til at kende, hvad der kan gøre ham viis til frelse. Hvor interesserede ser ikke englene efter, hvem der vil benytte sig af denne anledning! Når Guds folk får et budskab forkyndt, skal de ikke rejse sig til modstand imod det, men gå til Bibelen og sammenligne det med loven og med vidnesbyrdet, og hvis det ikke består denne prøve, er det ikke sandhed. Gud ønsker, at vi skal have et mere åbent sind. Han vil gerne skænke os sin nåde. Vi kan hver dag holde gæstebud med fede retter, for Gud kan oplukke hele Himmelens skatkammer for os. {TM 118, 119} ret

næste kapitel