30. maj - Følgerne af falske syner

(158)  Ethvert træ, der ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. Altså: af deres frugter skal I kende dem - Matt 7, 19- 20. ret

(158)  Adskillige nulevende [1890] er tvivlere, de har ingen tro på menighedens nådegaver, ingen tro på sandheden, ingen religion i det hele taget. Det er blevet vist mig, at disse personer er de sikre følger af falske syner. ... ret

(158)   Satan. . . trænger hele tiden ind med det falske - for at føre bort fra sandheden. ret

(158)  Satans sidste store forførelse vil blive at gøre Guds Ånds vidnesbyrd virkningsløst. »Uden syner forvildes et folk« (Ordsp 29, 18). Satan vil arbejde snedigt, på forskellige måder og med forskellige midler, for at rokke Guds sidste menigheds tillid til det sande vidnesbyrd. Han vil give falske syner for at vildlede, og vil sammenblande det falske og det ægte og derved forarge folk, så de betragter alt, der har navn af syner, som en form for fanatisme. Men ærlige mennesker, som sammenligner det falske med det ægte, vil være i stand til at skelne. ... ret

(158)  Intet er mere til skade for sjælens interesser, dens renhed, dens sande og hellige opfattelse af Gud og det hellige og evige, end ustandselig at skulle være opmærksom på og hæve det frem, som ikke er fra Gud. Det forgifter hjertet og forringer forståelsen. Den virkelige sandhed kan med sin forædlende, højnende, helliggørende indflydelse på modtagerens karakter føres tilbage til sit guddommelige ophav. Han, som er kilden til al sandhed, bad således til sin Fader: »Ikke alene for disse beder jeg, men også for dem, som ved deres ord kommer til tro på mig, at de alle må være et, ligesom du, Fader! i mig, og jeg i dig, at også de må være et i os, så verden må tro, at du har sendt mig« (joh 17,20- 21). ret

(158)  Der vil stadig opstå noget, som skaber uenighed, for at drage sjæle bort fra sandheden. Denne tvivlende, kritiserende, anklagende dom over andre er ikke noget bevis på Kristi nåde i hjertet. Det skaber ikke enighed. Dette er, hvad der er blevet udrettet i den forløbne tid af mennesker, som har påstået, at de havde et forunderligt lys, skønt de var sunket dybt i synd. {2SM 78. 79} ret

næste kapitel