7. juni - Spiritismens rolle i satans bedrageri

(166)  I elskede, tro ikke enhver ånd, men prøv ånderne, om de er af Gud; thi mange falske profeter er draget ud i verden. 1 Joh. 4, 1. ret

(166)  Mange lader sig indfange af den tro, at spiritismen kun er et rent menneskeligt bedrag, men når de bliver stillet ansigt til ansigt med manifestationer, som de ikke kan undgå at betragte som overnaturlige, lader de sig narre, og de vil komme til at betragte dem som Guds vældige kraft. {DSS 488} ret

(166)  Når spiritismens lære anerkendes af kirkerne, fjernes de hæmmende bånd, som har været lagt på det kødelige hjerte, og mennesker vil benytte religionen som en kappe til at dække over de hæsligste synder. Troen på spiritistiske manifestationer åbner døren for forførende ånder og djævles lærdomme, og onde engles indflydelse vil da gøre sig gældende i de forskellige trossamfund. {DSS 534} ret

(166)  De populære forkyndere kan ikke med held modstå spiritismen. De har ikke noget, hvormed de kan værne deres hjord mod dens giftige indflydelse. En stor del af spiritismens sørgelige følger vil komme til at hvile på denne tids forkyndere; for de har trådt sandheden under fod og foretrukket fabler i dens sted. {1VM 103. 104} ret

(166)   Satan har længe haft sine sidste bestræbelser for at bedrage verden under forberedelse. Grunden til hans værk blev lagt ved den forsikring, han gav Eva i Edens have: »I skal ingenlunde dø!« »Når I spiser deraf, åbnes eders øjne, så I bliver som Gud til at kende godt og ondt!« 1 Mos. 3, 4. 5. Lidt efter lidt har han beredt vejen for sit mesterstykke af bedrageri ved udviklingen af spiritismen. Endnu har han ikke opnået den fulde opfyldelse af sine planer, men han vil nå dertil i den sidste rest af tid, der er tilbage. Profeten siger: »Jeg så . . . tre urene ånder, som lignede frøer. De er nemlig dæmoners ånder, som gør tegn; og de går ud til kongerne på hele jorderige for at samle dem til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag.« Åb 16, 13- 14. Med undtagelse af dem, der ved Guds kraft bevares gennem troen på hans ord, vil hele verden blive draget ind i denne forblindelse. Mennesker er hastigt ved at blive lullet ind i en skæbnesvanger følelse af tryghed, hvorfra de først bliver vækket op ved udgydelsen af Guds vrede. {DSS 495. 496} ret

næste kapitel