8. juni - Ånderne og søndagslovene

(167)  Hvis de ikke taler i overensstemmelse med dette ord, så er det, fordi der ikke er noget lys i dem. - Es 8, 20, eng. bibel. ret

(167)  Den undergørende magt, som manifesterer sig gennem spiritismen, vil udøve sin indflydelse imod dem, der vælger at adlyde Gud mere end mennesker. De meddelelser, man får fra ånderne, vil erklære, at Gud har sendt dem for at overbevise dem, der forkaster søndagen, om deres vildfarelse, og de hævder, at landets love bør adlydes lige så vel som Guds lov. De vil beklage den store ondskab i verden og støtte de religiøse lederes vidnesbyrd om at den moralske nedgang skyldes vanhelligelsen af søndagen. Det vil fremkalde stor harme imod alle dem, som nægter at erkende rigtigheden af deres vidnesbyrd. {DSS 523} ret

(167)  De, der modsætter sig spiritismens lære, angriber ikke blot mennesker, men også Satan og hans engle. De har indledt en strid mod »magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet«. Ef 6, 12. Satan vil ikke vige en tomme, hvis ikke han drives tilbage af himmelske sendebud. Guds folk skulle være i stand til at møde ham på samme måde, som vor frelser gjorde det, med disse ord: »Der står skrevet!« Satan kan citere Bibelen lige så godt i dag som på Kristi tid, og han vil fordreje dens lære for at støtte sit blændværk. De, der ønsker at bestå i denne farens stund, må selv kunne forstå Skriftens vidnesbyrd. ret

(167)  Mange vil komme til at stå over for djævelske ånder, der giver sig ud for at være elskede venner eller slægtninge og forkynder de allerfarligste kætterier. Disse gæster vil appellere til vor inderligste deltagelse og vil udføre undere for at støtte deres foregivende. Vi må være forberedt på at modstå dem med Bibelens sandheder: at de døde intet ved, og at de, som viser sig på denne måde, er onde ånder. {DSS 493. 494} ret

(167)  Satans medhjælpere i menneskelig skikkelse vil tage del i den sidste store strid for at modarbejde opbygningen af Guds rige. Og himmelske engle i menneskelig forklædning vil være på handlingens skueplads. Disse to modstridende parter vil vedblive at eksistere, til det sidste store afsnit af denne verdens historie er afsluttet. {RH 5. aug. 1909} ret

næste kapitel