17. juni - Guds folk får skylden for ulykkerne

(176)  Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommet ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, at hans tid er kort. - Åb 12, 12. ret

(176)  Efter som menneskene viger mere og mere bort fra Gud, får Satan lov til at få magt over ulydighedens børn.. Han kaster ødelæggelse ind over menneskene. Der sker ulykker til lands og til vands. Ejendomme og liv bliver ødelagt af brande og oversvømmelser. Satan har besluttet at skyde skylden på dem, der ikke vil bøje sig for det afgudsbillede, han har opstillet. Hans medhjælpere udpeger syvende dags adventisterne som årsag til ulykkerne. ret

(176)  »Disse mennesker modsætter Sig loven,« siger de. »De vanhelliger søndagen. Hvis de blev tvunget til at adlyde loven om at helligholde søndagen, så ville disse frygtelige hjemsøgelser ophøre.« {RH 16. juli 1901} ret

(176)  Der vil komme ulykker, de forfærdeligste ulykker, og ganske uventet. Og disse ødelæggelser vil komme lige efter hinanden. Hvis man vil give agt på de advarsler, Gud sender, og hvis menighederne vil angre og vende tilbage til tro og lydighed, så kan andre byer blive sparet endnu en tid. Men hvis mennesker, som er blevet forført, fortsætter med at ringeagte Guds lov og fremholde falskhed for folket, så lader Gud ulykker komme over dem for at vække dem til besindelse. {Ev 27} ret

(176)  Hjemsøgelserne vil svare til menneskenes ondskab og det lys, de har haft over sandheden. Hvis de har kendt sandheden, så vil straffen blive i forhold til dette lys. {MS 173, 1902} ret

(176)  Satan forklarer begivenhederne på sin egen måde, og de [ledende mænd] tænker, netop som han ønsker det, at de mange ulykker i landet er en følge af at vanhellige søndagen. ret

(176)  I håb om at stille Guds vrede udsteder disse indflydelsesrige mænd love, som påbyder helligholdelse af søndagen. De mener, at de dyrker Gud ved at ophøje denne falske hviledag mere og mere og gennemtvinge lydighed mod loven om at helligholde søndagen, den falske sabbat. De, der ærer Gud ved at helligholde den sande sabbat, bliver betragtet som utro mod Gud, medens det i virkeligheden er dem, der betragter dem sådan, som selv er utro, fordi de træder den sabbat, der blev indstiftet i Eden, under fode. {MS 85, 1899} ret

næste kapitel