Herren Kommer kapitel 176. Fra side 184. Fra side 184 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(184) Derfor: »Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer.« - 2 Kor 6, 17. ret (184) Som Guds folk, der holder hans bud, må vi forlade byerne. Ligesom Enok bør vi arbejde i byerne, men ikke, bo i dem. {CL 31} ret (184) Så vidt muligt bør vore institutioner være placeret uden for byerne. ... Det er ikke Guds vilje, at hans folk skal bosætte sig i byerne, hvor der hersker en konstant uro og tummel. Det bør deres børn være sparet for, for hele samfundssystemet er blevet demoraliseret af hastværk, jageri og støj. Herren vil, at hans folk skal flytte ud på landet, hvor de kan nedsætte sig på et stykke jord og dyrke deres egen frugt og grønsager, og hvor børnene kan bringes i direkte kontakt med Guds gerning i naturen. Flyt jeres familier bort fra byerne, lyder mit budskab. ret (184) Sandheden skal forkyndes, enten folk vil høre eller ej. Byerne er fulde af fristelser. Vi bør planlægge vort arbejde sådan, at vore unge mennesker så vidt muligt bliver bevaret for denne tilsmudsning. ret (184) Byerne skal bearbejdes udefra. Guds sendebud sagde: »Skal byerne ikke advares? Jo; men ikke ved, at Guds folk bor i dem, men ved at de tager derind og advarer dem om det, der vil komme over Jorden.« {CL 30} ret (184) Når lovløsheden tager overhånd i et land, vil der altid lyde en advarende og belærende røst, ligesom Lots røst blev hørt i Sodoma. Men Lot kunne have skånet sin familie for meget ondt, hvis han ikke havde valgt at bo i denne gudløse, umoralske by. Alt, hvad Lot og hans familie udrettede i Sodoma, kunne de lige så godt have gjort, hvis de boede et sted borte fra byen. Enok vandrede med Gud, men som Lot boede han ikke i en by, der var fordærvet af vold og gudløshed af enhver art. {Ev 78} ret (184) Han [Enok] tog ikke bopæl blandt de gudløse. ... Sammen med sin familie tog han ophold, hvor luften var så ren som mulig. En gang imellem tog han så hen til verdens indbyggere med det, budskab, Gud havde givet ham. . .. Efter at have forkyndt budskabet tog han altid nogen, som havde taget imod advarselen, med tilbage til sit afsidesliggende hjem. {1BC 1087. 1088} ret |