Herren Kommer kapitel 178. Fra side 186. Fra side 186 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(186) I skal blive hadet af alle folk for mit navns skyld. - Matt 24,9. ret (186) Når den bevægelse, som går ind for den tvungne helligholdelse af søndagen, bliver dristigere og stiller skærpede krav, vil det blive forlangt, at de, der adlyder Guds bud, skal dømmes efter landets love. De vil blive truet med bøder og fængselsstraffe, og nogle vil få tilbudt høje stillinger eller andre goder, mod at de til gengæld afsværger deres tro. Men de svarer uden vaklen: »Vis os vor vildfarelse ved hjælp af Guds ord!« . . . De, der står anklaget, fremfører et kraftigt forsvar for sandheden, og nogle af deres tilhørere lader sig overbevise af dem og beslutter sig til for fremtiden at adlyde alle Guds bud. På den måde bringes lyset til tusinder, som ellers aldrig ville have fået kendskab til disse sandheder. ret (186) Samvittighedsfuld lydighed mod Guds ord vil blive behandlet som oprør. Forblindede af Satan vil forældre behandle deres troende børn med hårdhed og strenghed, og herskaber vil undertrykke de tjenestefolk, som adlyder Guds bud. Kærlighed vil blive forvandlet til had, og børn vil blive gjort arveløse og fordrevet fra deres hjem. Paulus' ord vil gå i opfyldelse: »Sådan skal også alle de, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus, blive forfulgt.« 2 Tim 3, 12. Når sandhedens forkæmpere nægter at helligholde søndagen, vil mange af dem blive kastet i fængsel, mens andre vil blive landsforvist eller behandlet som slaver. ... ret (186) Under disse forfølgelser vil Herrens tjeneres tro blive prøvet. De har trofast forkyndt advarselen og kun holdt sig til Gud og hans ord. Guds Ånd, som har påvirket deres hjerter, har tvunget dem til at tale. ... Men når en storm af modstand og forsmædelse bryder løs over dem, er der alligevel nogle af dem, som vil fyldes med forfærdelse og udbryde: »Hvis vi havde forudset resultatet af vor forkyndelse, ville vi have tiet.« Vanskelighederne tårner sig op omkring dem. Satan hjemsøger dem med utallige fristelser. Det arbejde, de har påtaget sig, synes dem nu uoverkommeligt. De trues med tilintetgørelse. Den begejstring, som tidligere opfyldte dem, er forsvundet; men de kan alligevel ikke give op. De føler deres uendelige hjælpeløshed, og derfor søger de styrke hos den Almægtige. {DSS 537-539} ret |