28. juni - Protestantismen slutter sig sammen med pavemagten

(187)  Og de ti horn, du så, er ti konger, som endnu ikke har fået kongemagt, men får herredømme en stund som konger sammen med dyret. De har en og samme tanke, og deres kraft og magt stiller de til dyrets rådighed. - Åb 17, 12- 13. ret

(187)  Medens vi nærmer os den sidste krise, er det af livsvigtig betydning, at der eksisterer harmoni og enighed mellem Herrens redskaber. Verden er fuld af oprør, strid og uoverensstemmelser. Alligevel vil menneskene under en ledelse, pavemagten, slutte sig sammen for at bekæmpe Gud ved at kæmpe mod hans vidner. {3VM 148} ret

(187)  Hvem er det, som stiller sit rige til rådighed for denne magt? Det er protestantismen - en magt, der bekender sig til at have Lammets karakter og sindelag og være forenet med Himmelen, men som taler som en drage. Den bliver drevet af en kraft nedefra. {7BC 983} ret

(187)  »De har en og samme tanke.« Satans styrker vil blive forenet i en verdensomspændende sammenslutning, til en stor harmoni. »Og deres kraft og magt stiller de til dyrets rådighed.« Derved gør den samme egenmægtige magt sig gældende og undertrykker religionsfriheden, friheden til at dyrke Gud efter sin samvittigheds overbevisning, som pavedømmet lagde for dagen, da det før i tiden forfulgte dem, der vovede ikke at ville følge romerkirkens ritualer og ceremonier. ret

(187)  I den kamp, der vil blive udkæmpet i de sidste dage, vil alle lave kræfter, som er faldet fra troskaben mod Jehovas lov, blive sluttet sammen til modstand mod Guds folk. I denne kamp vil sabbaten i det fjerde bud blive det store stridsspørgsmål, for i sabbatsbudet legitimerer den store lovgiver sig som himmelens og Jordens skaber. {7BC 983} ret

(187)  Ved hjælp af de to store vildfarelser: sjælens udødelighed og søndagens helligholdelse, vil Satan vildlede menneskene. Mens den første danner grundlaget for spiritismen, skaber den sidste et kontaktled med Rom. Protestanterne i De forenede Stater vil være de første til at række deres hænder over svælget for at gribe spiritismens hånd. De vil også være villige til tværs over afgrunden at knuge romermagtens hænder - og under indflydelse af denne tredobbelte sammenslutning vil dette land komme til at følge i Roms fodspor ved at træde samvittighedsfriheden i støvet. {DSS 520} ret

næste kapitel