Herren Kommer kapitel 180. Fra side 188. Fra side 188 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(188) Og jeg så, at et af dets hoveder var som såret til døden, men dets dødshug blev lægt. Og hele jorderig fulgte undrende efter dyret. - Åb 13, 3. ret (188) De forenede Stater vil ikke blive alene om at hylde pavedømmet. Roms indflydelse i de lande, som engang anerkendte dets herredømme, er langt fra at være tilintetgjort. {ST 15 febr. 1910} ret (188) I den sidste kamp vil sabbaten blive det specielle stridsspørgsmål i hele kristenheden. Verdslige ledere og gejstlige vil slutte sig sammen for at gennemtvinge helligholdelse af søndagen, og hvis lempelige midler ikke kan gøre det, vil der blive udstedt meget strenge love. Det vil blive kraftigt understreget, at de få, som modsætter sig en kirkelig forordning og landets lov, ikke bør tolereres. . . . Romerkirken i den gamle verden og den faldne protestantisme i den nye vil benytte den samme fremgangsmåde over for dem, der ærer alle de guddommelige forskrifter. {4SP 444. 445} ret (188) Den såkaldte kristne verden vil blive som et skuespil med store og afgørende roller. Mænd med magt vil udstede love, som tvinger samvittigheden efter pavedømmets mønster. Babylon vil få alle folkeslagene til at drikke af sin utugts harmes vin. Hver nation vil blive revet med. [Åb 18, 6- 7 citeret.] {7BC 949} ret (188) Den tredje engels advarsel... forkyndes med høj røst af en engel, der flyver midt oppe under himmelen; og det skal påkalde hele verdens opmærksomhed. ret (188) I denne strid vil hele kristenheden blive opdelt i to store lejre de, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus, og de, der tilbeder dyret og dets billede og tager dets mærke. Skønt kirke og stat med forenede kræfter vil forsøge at få »alle, både små og store, rige og fattige, frie og trælle« (Åb 13, 16) til at tage »dyrets mærke«, vil Guds folk ikke tage det. Profeten fra Patmos så »dem, som var gået sejrende ud af kampen med dyret og dets billede og dets navns tal, stå ved glarhavet med Guds harper i deres hænder« syngende Moses' og Lammets sang. Åb 15, 2- 3. {DSS 398} ret |