Herren kommer kapitel 189. Fra side 197. Fra side 197 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(197) Og en mand skal få sine husfolk til fjender. - Matt 10, 36. ret (197) Når Guds lov bliver sat ud af kraft og menigheden er blevet sigtet i de ildprøver, der skal prøve alle, som bor på jorden, vil en stor del af dem, som mentes at være ægte, give agt på forførende ånder og blive forrædere og bryde hellige løfter. De vil blive vore allerværste forfølgere. »Af jeres egen midte skal der fremstå mænd, som fører falsk tale for at drage disciplene efter sig,« og mange vil lytte til forførende ånder. {RH 8. juni 1897} ret (197) De, som falder fra i trængselstiden, vil aflægge falsk vidnesbyrd og forråde deres brødre for at redde sig selv i sikkerhed. De vil fortælle, hvor deres brødre er skjult, og sætte ulvene på sporet af dem. Kristus har advaret om dette, for at vi ikke skal blive overraskede over den grusomme, unaturlige fremgangsmåde, som venner og slægtninge benytter. {RH 20. dec. 1898} ret (197) Vi vil opdage, at det bliver nødvendigt at slippe alle hænder undtagen Jesu Kristi hånd. Venner vil vise sig troløse og bedrage os. Slægtninge, som er forførte af fjenden, vil mene, at de dyrker Gud ved at stå os imod og gøre deres yderste for at bringe os i vanskeligheder i håb om, at vi vil fornægte vor tro. Men i mørke og farer må vi lægge vor hånd i Kristi hånd. {MS 21, 1889} ret (197) Kristi efterfølgere må regne med at lide spot. De vil blive hånet, og deres ord og deres tro vil blive fordrejet. Det kan være sværere at udholde kulde og foragt, end at lide martyrdøden. ... ret (197) Forældre vil optræde strengt over for deres børn, som antager en upopulær sandhed. De, der samvittighedsfuldt tjener Gud, vil blive anklaget for oprør. Ejendom, som var testamenteret til børn eller andre slægtninge, som tror på den nærværende sandhed, vil blive ført over på andre hænder. Formyndere vil bestjæle faderløse og enker for det, der retmæssigt tilkommer dem. De, der afstår fra ondt, vil gøre sig selv til bytte på grund af de love, der er udstedt for at tvinge samvittigheden. Nogle vil tilegne sig ejendom, som de ingen ret har til. Apostelens ord vil blive opfyldt i nær fremtid: »Sådan skal også alle de, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus, blive forfulgt.« {Brev 30a, 1892} ret |