Herren kommer kapitel 192. Fra side 200. Fra side 200 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(200) Og fordi lovløsheden tager overhånd, vil kærligheden blive kold hos de fleste. - Matt 24, 12. ret (200) Lige så snart Guds folk er beseglet i deres pander - det er ikke et segl eller mærke, der kan ses, men en befæstelse i sandheden, både intellektuelt og åndeligt, så de ikke kan rokkes -lige så snart som Guds folk er beseglet og beredt for rystelsen, vil den komme. Ja, den er allerede begyndt; Guds straffedomme er kommet over landet for at give os en advarsel, så vi kan vide, hvad der vil komme. {4BC 1161} ret (200) Dagene nærmer sig hurtigt, da der vil herske stor rådvildhed og forvirring. Forklædt som en engel vil Satan føre endog de udvalgte vild, om det var muligt. Der vil blive mange »guder« og mange »herrer«. Alle mulige lærdomme vil blæse som vinde. ... ret (200) Dyrets mærke vil blive påtvunget os. De, som lidt efter lidt har givet efter for verdens krav og føjet sig efter verdens skik og brug, vil ikke finde det vanskeligt at give efter for dem, der har magten på den tid, hellere end at blive genstand for spot, krænkelse og trussel om fængsling og død. Striden står mellem Guds bud og menneskers bud. På den tid vil slaggerne blive skilt fra guldet i menigheden. Virkelig gudsfrygt vil klart kunne skelnes fra det ydre skin og skær af gudsfrygt. Mangen en stjerne, som vi har beundret for dens glans, vil da gå ud i mørket. Avnerne vil som en sky blive bortvejret af vinden, selv fra steder, hvor vi kun ser gulve fulde af gylden hvede. Alle, som smykker sig med helligdommens prydelser, men ikke er iklædt Kristi retfærdighed, deres nøgenheds skam skal blive åbenbar. {5T 80. 81} ret (200) Men der er mennesker, som vil tage imod sandheden, og de vil indtage de pladser, som er blevet ledige efter dem, der bliver forarget og forlader sandheden. ... ret (200) Mennesker med gode kristne principper vil indtage deres plads og blive trofaste, pålidelige husholdere til at forsvare Guds ord i dets sande betydning og enkelhed. Herren vil gøre det sådan, at de fjendtligsindede vil blive skilt fra de sande og trofaste. . . . Rækkerne vil ikke blive mindre. De, som er sande og stabile, vil udfylde de ledige pladser efter dem, der bliver forarget og falder fra. {MS 97, 1898} ret |