14. juli - Menigheden ser ud til at skulle falde

(203)  Dog siger Zion: »Herren har svigtet mig, Herren har glemt mig!« Glemmer en kvinde sit diende barn, en moder, hvad hun bar under hjerte? Ja, selvom de kunne glemme, jeg glemmer ej dig. - Es 49, 14- 15. ret

(203)  Satan vil gøre sine mirakler for at forføre; han vil gøre sin magt gældende som den højeste. Menigheden kan se ud til at skulle falde, men den falder ikke. Den bliver stående, medens syndere i Zion vil blive sigtet fra, avnerne vil blive skilt fra den dyrebare hvede. Det bliver en frygtelig ildprøve, men den må til. Kun de, som har sejret på grund af Lammets blod og deres vidnesbyrds ord, vil findes tro, uden plet eller stænk af synd, uden løgn i deres mund. . . . Levningen, som renser deres sjæle i lydighed mod sandheden, vinder styrke gennem prøvelsen og åbenbarer den hellige prydelse under frafaldet omkring dem. {7BC 911} ret

(203)  Jeg ved, at Herren elsker sin menighed. Den skal ikke opløses eller splittes i uafhængige små enheder. Der er ikke det mindste hold i det, der er ikke det mindste tegn på, at noget sådant skal ske. De, som lytter til dette falske budskab og forsøger at indvirke på andre, vil blive bedraget og beredt til at antage flere vildfarelser, og de vil blive til intet. {2SM 68. 69} ret

(203)  Jeg føler mig opmuntret og velsignet, når jeg forstår, at Israels Gud stadig leder sit folk, og han vil fortsat være med dem indtil verdens ende. {3VM 383} ret

(203)  Vi kan ikke forlade den grundvold, Gud har lagt. Vi kan ikke indtræde i en ny organisation; for dette ville betyde frafald fra sandheden. {2VM 301} ret

(203)  Menigheden, der snart træder ind i sin hårdeste kamp, vil være det, som Gud elsker højest her på Jorden. Ondskabens forbund vil fyldes med kraft fra det dybe, og Satan vil bringe al mulig forsmædelse over de udvalgte, som han ikke kan forføre og bedrage med sine sataniske påfund og løgne. Men vil Kristus, vor repræsentant og vort hoved, der blev »ophøjet til en fyrste og frelser for at give Israel omvendelse og syndernes forladelse«, lukke sit hjerte, eller trække sin hånd tilbage, eller gøre 'sit løfte til løgn? Nej, aldrig, aldrig! {AIB 28. 29} ret

næste kapitel