22. juli - Guds segl og dyrets mærke

(211)  Bind vidnesbyrdet til og sæt segl for læren i mine disciples sind! - Es 8, 16. ret

(211)  De retfærdige, som er i live, vil få Guds segl før nådetidens afslutning. {1SM 66} ret

(211)  Guds tegn eller segl åbenbares i helligholdelsen af den syvende dag som sabbat, Herrens mindesmærke om skabelsen. ... Dyrets mærke er det modsatte af dette, nemlig helligholdelsen af den første dag i ugen. {8T 117} ret

(211)  Helligholdelsen af søndagen er endnu ikke dyrets mærke og vil ikke være det, før det dekret er udstedt, som påbyder at tilbede denne afgudssabbat. Den dag vil komme, da dette bliver prøven, men denne tid er ikke kommet endnu. {7BC 977} ret

(211)  Ingen har endnu fået dyrets mærke. Prøvelsens tid er endnu ikke kommet. Der findes sande kristne i ethvert kirkesamfund, det romersk-katolske samfund ikke undtaget. Ingen bliver fordømt, før de har fået lyset og indset deres forpligtelse over for det fjerde bud. Men når dekretet bliver udsendt, som gennemtvinger surrogatsabbaten, og den tredje engels høje råb advarer menneskene mod at tilbede dyret og dets billede, da vil grænsen være trukket klart op imellem det falske og det sande. Da vil de, som fremdeles fortsætter med deres overtrædelse, få dyrets mærke. {Ev 234. 235} ret

(211)  Når sandhedens lys, som påviser sabbaten i det fjerde bud, har været fremholdt for dig, og du indser, at der ikke er noget grundlag i Guds ord for at holde søndagen hellig, og du alligevel bliver ved med at holde fast på den falske sabbat og ikke vil helligholde den sabbat, som Gud kalder »min helligdag«, da får du dyrets mærke. Hvornår sker det? Når du adlyder det dekret, som påbyder at afstå fra arbejde om søndagen og tilbede Gud, skønt du ved, at der ikke findes et eneste ord i Bibelen, som viser, at søndagen er noget andet end en almindelig arbejdsdag, så indvilliger du i at få dyrets mærke og afslår Guds segl. {Ev 235} ret

(211)  Om kort tid vil enhver, som er et Guds barn, få hans segl påsat. O, måtte det blive sat på vore pander! Hvem kan udholde den tanke, at blive forbigået, når engelen går ud for at besegle Guds tjenere på deres pander? {RH 28. maj 1889} ret

næste kapitel