Herren kommer kapitel 209. Fra side 217.     Fra side 217 i den engelske udgave.ren side   tilbage

28. juli - Verden står guds folk imod

(217)  Og dragen vrededes på kvinden og gik bort for at føre krig mod de andre af hendes slægt, dem, der holder Guds bud og bevarer Jesu vidnesbyrd. - Åb 12, 17. ret

(217)  Vort folk har været betragtet som for ubetydeligt til at være nogen opmærksomhed værd, men det vil ændre sig. Den kristne verden foretager nu bevægelser, som nødvendigvis vil bringe det folk i forgrunden, som holder Guds bud. {5T 546} ret

(217)  Hele verden vil rejse sig til fjendskab mod syvende dags adventisterne, fordi de ikke vil hylde pavedømmet ved at ære søndagen, som denne antikristne magt har indstiftet. Det er Satans hensigt at udslette dem af Jorden, så hans magt over verden ikke skal bestrides. {TM 37} ret

(217)  Ethvert standpunkt, som vort folk indtager for sandheden, vil blive kritiseret af de største personligheder; de mest fremstående af verdens store mænd vil blive bragt i berøring med sandheden, og derfor bør hver stilling, vi indtager, kritisk undersøges og prøves med skrifterne. Nu bliver der ikke lagt særligt mærke til os, men sådan bliver det ikke ved med at være. Bevægelser er under udvikling, som vil bringe os i forgrunden, og hvis vore teorier om sandheden kan plukkes i stykker af historikere eller verdens lærdeste mænd, vil det blive gjort. ret

(217)  Vi må hver især selv vide, hvad der er sandhed, og være rede til forsvar for det håb, vi har, med sagtmodighed og frygt, ikke på en hovmodig, pralende, selvbevidst måde, men i Kristi ånd. Vi nærmer os den tid, da vi skal stå helt alene og svare for vor tro. {Ev 69}Vi vil blive angrebet på ethvert punkt, og prøvet til det yderste. Vi ønsker ikke at holde fast ved vor tro, fordi den er overleveret os fra fædrene. En sådan tro vil ikke kunne holde i den frygtelige prøve, der forestår. Vi ønsker at vide grunden til, at vi er syvende dags adventister, og hvorfor vi egentlig er draget ud fra verden og har skilt os ud som et særskilt samfund. ... ret

(217)  Mørkets magter vil åbne ild mod os, og alle, som er ubekymrede og sorgløse, som har sat deres lid til jordiske skatte og ikke søgt at forstå Guds ledelse med sit folk, vil blive et let bytte. Intet uden kendskabet til sandheden, som den er i Jesus, vil nogen sinde gøre os urokkelige, men med den kan en jage et tusinde og to titusinde på flugt. {RH 29. april 1884} ret

næste kapitel