21. januar - Arbejde for at vinde blot én sjæl

(29)  Hvis en af jer har hundrede får og mister et af dem, forlader han så ikke de nioghalvfems i ørkenen og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det? - Luk 15,4. ret

(29)  For en sjæls omvendelse bør vi anstrenge vore hjælpemidler til det yderste. En sjæl vundet for Kristus vil udstråle Himmelens lys overalt omkring sig, gennemtrænge det moralske mørke og frelse andre sjæle. ret

(29)  Dersom Kristus forlod de nioghalvfems for at søge og frelse det ene tabte får, er det så forsvarligt af os at gøre mindre? Er ikke en forsømmelse af at virke, som Kristus virkede, og at opofre, som han opofrede, ensbetydende med at svigte et helligt tillidshverv, en hån mod Gud? ret

(29)  Stød i basunen overalt på Jorden, gennem hele dens længde og bredde. Fortæl menneskene, at Herrens dag er nær og haster såre. Lad ingen være uden advarsel. Vi kunne have været i de arme sjæles sted, som befinder sig i vildfarelse. Vi kunne være blevet sat blandt barbarer. I betragtning af, at vi har modtaget denne sandhed fremfor andre, skylder vi at bringe den ud til dem. ret

(29)  Vi har ingen tid at spilde. Enden er nær. Rejser fra sted til sted for at udbrede sandheden vil snart blive hæmmet af farer til højre og til venstre. Alt vil blive gjort for at lukke vejen for Herrens budbærere, så de ikke vil være i stand til at gøre, hvad der er muligt for dem at gøre nu. Vi må se dette lige i øjnene og gå fremad så hurtigt som muligt i ivrig kamp. Efter det lys, Gud har givet mig, ved jeg, at mørkets magter virker med stor kraft fra det dybe, og med snigende skridt går Satan frem for at tage dem, der sover, ligesom en ulv griber sit bytte. Vi har en advarsel, som vi nu må give, en gerning, som vi nu må gøre; men snart vil det blive vanskeligere, end vi kan forestille os. Gud hjælpe os til at forblive i lysets bane, at virke med øjnene fæstede på Jesus vor anfører og tålmodigt og ihærdigt trænge fremad for at vinde sejren!{2VM 311} ret

(29)  I vort liv her, så jordisk og hæmmet af synden, som det er, findes den største glæde og den bedste opdragelse i at tjene. Og i den fremtidige tilværelse, hvor intet hindres ved den syndige menneskeligheds begrænsning, vil det blive i tjenesten, at vi skal finde vor største glæde og vor bedste udvikling. {UD 308} ret

næste kapitel