2. august - Hvad der udgør en moralsk karakter

(222)  Vi roser os ikke ud over alle grænser af andres slid, men vi har det håb, at når jeres tro vokser, vil vi få vor virkekreds udvidet. - 2 Kor 10, 15. ret

(222)  Du bør holde dig borte fra Satans fortryllede grund og ikke tillade dit sind at blive ledet bort fra troskab mod Gud. Gennem Kristus kan du, og bør du blive lykkelig, og du bør tilegne dig den vane at kunne beherske dig. Selv dine tanker må bringes til lydighed under Guds vilje, og dine følelser under fornuftens og religionens kontrol. Du fik ikke din indbildningskraft, for at den skulle have lov til at løbe løbsk eller gå sin egen vej, uden at du gør nogen bestræbelse for at holde den igen og undertvinge den. Dersom tankerne er dårlige, vil følelserne blive dårlige, og tankerne og følelserne tilsammen udgør den moralske karakter. ... Hvis du giver efter for deres indskydelser, og du tillader dine tanker at løbe i retning af mistænksomhed, tvivl og græmmelse, vil du stå iblandt de ulykkeligste af dødelige. {BU 47} ret

(222)  Kære str. F, du har en sygelig fantasi, og du vanærer Gud ved at lade dine følelser helt få magten over din forstand og dømmekraft. Du har en fast vilje, som forårsager, at sindet virker på legemet, sådan at blodomløbet bringes ud af balance og visse organer bliver overfyldt. Du ofrer sundheden for dine følelser. ret

(222)  Du begår en fejltagelse, og hvis den ikke bliver rettet, vil det ende med, at du ikke blot ødelægger din egen lykke; du gør ikke blot dig selv virkelig skade, men også dine øvrige familiemedlemmer. . . . Du har. . . ladet din stærkt virkende fantasi beherske forstanden. ... Hvis du ikke havde evne til at beherske dine følelser ville det ikke være synd, men det går ikke an sådan at give efter for fjenden. Din vilje må helliggøres og bøjes og ikke sættes i opposition til det, som hører Gud til. ... ret

(222)  Mennesket er sat i en verden med sorg, bekymring og rådløshed. Det er sat her for at blive stillet på prøve ligesom Adam og Eva, så det kan udvikle en retlinet karakter og skabe harmoni, hvor der var disharmoni og forvirring. Der er meget for os at gøre, som virkelig er af betydning. ... Og der er meget, vi har at glæde os over. Vi er i Kristus blevet forenet med Gud. Hans barmhjertighed sætter os under en stadig forpligtelse; men skønt vi føler os uværdige til hans nådesbevisninger, må vi påskønne selv den mindste af dem. {5T 310. 311} ret

næste kapitel