Herren kommer kapitel 216. Fra side 224. Fra side 224 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(224) Thi ligesom de mange kom til at stå som syndere ved det ene menneskes ulydighed, således skal også de mange komme til at stå som retfærdige ved den enes lydighed.- Rom 5, 19. ret (224) Efter at mennesket var faldet i synd, kunne det ikke i sin egen menneskelige styrke overvinde Satan, derfor kom Kristus fra de kongelige sale i Himmelen for at hjælpe det ved at forene den menneskelige styrke med den guddommelige. Kristus vidste, at Adam med sine store fortrin i Edens have kunne have modstået Satans fristelser og sejret over ham. Han vidste også, at det ikke var muligt for mennesket uden for Edens have, efter faldet og skilt fra Guds lys og kærlighed, at modstå Satans fristelser i egen kraft. I den hensigt at give mennesket et håb og redde det fra en fuldstændig ødelæggelse ydmygede han sig og påtog sig menneskets natur, så han ved at forene sin guddommelige kraft med den menneskelige kunne nå mennesket, hvor det var. Han opnår derved den styrke til Adams faldne sønner og døtre, som det er umuligt for dem selv at opnå, således at de nu i hans navn kan overvinde Satans fristelser. . . . ret (224) Adam og Eva var stillet under de gunstigste omstændigheder. . . . De var ikke under syndens fordømmelse. '" Han, som havde givet dem tilværelse, var deres lærer. Men de faldt for den listige fjendes magt og fristelser. I fire tusind år har Satan modarbejdet Guds styre, og han har vundet styrke og erfaring af sin beslutsomme fremfærd. Faldne mennesker har ikke de fordele, som Adam havde i Eden. De har været skilt fra Gud i fire tusind år. Visdommen til at kende og kraften til at modstå Satans fristelser er blevet mindre og mindre, indtil Satan tilsyneladende regerer uindskrænket på Jorden. Appetit og lidenskab, kærlighed til verden og formastelige synder er de store grene på ondskabens træ, hvorfra enhver form for. . . fordærvelse skyder ud. {1SM 279. 280} ret (224) Vort liv kan forekomme helt forkludret, men når vi overgiver os til den store Mester, vil han få det livsmønster, den karakter, ud af det, som bliver ham til ære. Og denne karakter, som genspejler Kristi herlighed, Kristi karakter, vil blive modtaget i Guds paradis. {DA 331} ret (224) Enhver, som ved tro adlyder Guds befalinger, vil opnå den tilstand af syndfrihed, som Adam levede i før sin overtrædelse. {ST 23. juli 1902} ret |