6. august - Opnå den højeste kristne fuldkommenhed

(226)  Han, som over al måde formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over det, som vi beder om eller forstår. - Ef 3, 20. ret

(226)  Hvis I vil gøre Gud til jeres styrke, kan I selv under de mest nedslående omstændigheder opnå den højeste og fyldigste kristne fuldkommenhed, som I næppe havde tænkt det muligt at nå. Jeres tanker kan blive højnet, I kan få ædle hensigter, en klar opfattelse af sandheden, og motiver til handling, som hæver jer op over alle lave hensigter. ret

(226)  Både tanke og handling er nødvendige, hvis I vil opnå en fuldkommen karakter. Når I bringes i forbindelse med verden, bør I være på vagt, at I ikke bliver for ivrige efter at opnå menneskers bifald, og retter jer efter deres skøn. ... Opelsk ydmyghed, og klyng jer i jeres hjælpeløshed til Kristus. . . . I fuldendt elskværdighed må I holde jer uafhængige under uro og fristelse blandt verdslige mennesker. ret

(226)  Når I hver dag lever i samfund med Gud, vil I lære at vurdere mennesker på samme måde som han, og den forpligtelse, I har til at gøre vel imod den lidende menneskehed, vil møde velvillig forståelse. I tilhører ikke jer selv, Herren har et helligt krav på jeres inderligste hengivenhed og jeres livs allerbedste tjeneste. Han har ret til at gøre brug af jer, både af jeres legeme og sjæl, til det yderste af, hvad I formår at præstere, til sin egen ære og forherligelse. Hvilket kors der end vil blive lagt på jer, . . . så må I bære det uden at knurre. ... ret

(226)  Mange er uden Gud og uden håb i verden. De er skyldbetyngede, ødelagte, nedværdigede, trælbundne af Satans bedrag. Men det er sådanne, Kristus kom fra Himmelen for at frelse. De er genstand for hans ømmeste medlidenhed, medfølelse og utrættelige anstrengelser, for de er på afgrundens rand. De lider under et utilfredsstillet begær, forstyrrede lidenskaber og selvfordømmelse; de er ynkværdige i ordets sande betydning, for de har mistet taget på livet her og har ingen udsigt til et evigt liv. ret

(226)  I har en vigtig arbejdsmark, og I bør være virksomme og vågne og lyde Mesterens kald med glæde og uden forbehold. {4T 567. 568} ret

næste kapitel