8. august - Hæderlige motiver og handlinger

(228)  Men vær gode mod hverandre og barmhjertige, så I tilgiver hverandre, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus Jesus. - Ef 4, 32. ret

(228)  Princip, retskaffenhed og ærlighed bør man altid sætte højt. Ærlighed kan ikke trives, hvor snuhed har til huse. De vil aldrig stemme overens, det ene er af Ba'al, det andet af Gud. Herren kræver af sine tjenere, at de har hæderlige motiver og handlinger. . .. De, der vælger ærlighed til ledsager, vil lade den komme til udtryk i alle deres handlinger. Disse mennesker behager ikke flertallet, men de er skønne for Gud. ret

(228)  Satan søger at trænge sig ind alle vegne. Han ønsker at skille gode venner. Der er folk, som altid snakker og sladrer og siger falsk vidnesbyrd og sår splid og ypper kiv. Himmelen betragter disse mennesker som Satans dygtigste tjenere. Men den, det går ud over, er ikke så farligt stillet, som når der smiskes for ham og han bliver hævet til skyerne for noget, han har udrettet, som så ud til at være lykkedes. Ros af såkaldte venner er mere farlig end dadel. ret

(228)  Den, der roser sig selv, tager glansen af sine bedste bestræbelser. En virkelig ædel karakter nedlader sig ikke til at blive fortrydelig over fjenders falske beskyldninger; ethvert ord, der er udtalt, virker uskadeligt, for hvad det ikke kan besejre, bliver blot styrket. Herren ønsker, at hans folk skal slutte sig tæt til ham, som er tålmodighedens og kærlighedens Gud. Alle bør lade Kristi kærlighed finde udtryk i deres liv. Ingen bør tillade sig at ringeagte en andens rygte eller stilling; det er egoisme. ... ret

(228)  Tal aldrig nedsættende om noget menneske, for vedkommende kan være stor i Herrens øjne, medens de, som føler sig store, måske agtes ringe hos Gud på grund af deres hjerters fordærvelse. Vi kan kun være trygge, når vi ligger bøjet ved korsets fod, er små i vore egne øjne, og forlader os på Gud; for han alene har magt til at gøre os store. ... ret

(228)  Nu er der brug for alt, hvad der hedder evner og dømmekraft. Enhvers arbejde er af tilstrækkelig stor betydning, til at det bør udføres med omhu og troskab. En enkelt mand kan ikke gøre det hele. Enhver har sin bestemte plads og sit specielle arbejde, og enhver bør forstå, at den måde, han gør sit arbejde på, skal prøves i dommen. {4T 607. 608} ret

næste kapitel