Herren kommer kapitel 223. Fra side 231. Fra side 231 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(231) Giv mig kløgt, så jeg agter på din lov og holder den af hele mit hjerte. - Sl 119,34. ret (231) Når hjertet genfødes og kommer i harmoni med Guds lov, kommer det også i harmoni med Gud. Når denne mægtige forvandling har fundet sted hos synderen, er han gået over fra død til liv, fra synd til hellighed, fra lovovertrædelse og oprør til lydighed og troskab. .... ret (231) Forkerte teorier om helliggørelse, som udspringer fra tilsidesættelse eller forkastelse af den guddommelige lov, indtager en fremskudt plads i nutidens religiøse bevægelser. Disse falske teorier har farlige følger, og den kendsgerning, at de hyldes af mange, gør det dobbelt påkrævet, at alle får en klar opfattelse af, hvad Skriften lærer os på dette punkt. ret (231) Sand helliggørelse er en bibelsk læresætning. I sit brev til tessalonikerne skriver Paulus: »Thi dette er Guds vilje, at I skal helliggøres.« Og han beder: »Han selv, fredens Gud, hellige jer helt og fuldt!« 1 Tess 4, 3; 5, 23. Bibelen lærer os tydeligt, hvad helliggørelse er, og hvorledes den opnås. Frelseren bad for sine disciple: »Hellige dem ved sandheden! dit ord er sandhed.« Joh 17, 17. 19. Og Paulus siger, at de troende skal »helliges ved Helligånden«. Rom I5, 16. Hvori består Helligåndens værk? Jesus sagde til sine disciple: »Når han, sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede jer til hele sandheden.« Joh 16, 13. Og salmisten siger: »Din lov er sandhed.« Ved Guds ord og Ånd åbenbares retfærdighedens store principper i Guds lov for menneskene. Og da Guds lov er »hellig, og budet helligt, retfærdigt og godt« (Rom 7, 12), en genpart af den guddommelige fuldkommenhed, vil den karakter, som dannes ved lydighed mod denne lov, også blive hellig. Kristus er et fuldendt eksempel på en sådan karakter. Han siger: »Jeg har holdt min Faders bud.« »Jeg gør altid, hvad der er ham velbehageligt.« Joh 15, 10; 8, 29. Kristi efterfølgere skal blive som han. Ved Guds nåde skal de danne en karakter, der er i harmoni med hans hellige lovs principper. Dette er bibelsk helliggørelse. ret (231) Dette kan kun opnås ved tro på Kristus og ved Guds Ånds iboende kraft. {Væ 26. 27} ret |