Herren kommer kapitel 229. Fra side 237.     Fra side 237 i den engelske udgave.ren side   tilbage

17. august - Hvad det vil sige at være omvendt

(237)  Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! - 2 Kor 5, 17. ret

(237)  Den gamle natur, som er født af blod og køds vilje, kan ikke arve Guds rige. De gamle manerer, de nedarvede tilbøjeligheder, de gamle vaner, må opgives, for dydige egenskaber er ikke noget, man arver. Den nye fødsel består i at få nye motiver, ny smag, nye tilbøjeligheder. De, som er født til nyt liv ved Helligånden, har fået del i guddommelig natur, og i alle deres livsvaner og adfærd vil de vidne om deres forhold til Kristus. Når mennesker, som bekender sig til at være kristne, fastholder alle deres fejl i karakter og naturel, i hvilken henseende er deres standpunkt da anderledes end de verdsliges? De værdsætter ikke sandheden som noget, der helliggør og forædler. De er ikke blevet fødte på ny. ... ret

(237)  En ægte omvendelse forvandler de nedarvede og erhvervede tilbøjeligheder til det onde. Guds religion er af fast stof, som består af utallige tråde, der er vævet sammen med finfølelse og kyndighed. Intet uden den visdom, der kommer fra Gud, kan gøre denne vævning fuldkommen. Der er mange, mange slags stof, som ser godt ud ved første øjekast, men de kan ikke bestå prøven. De tåler ikke at blive vasket. Farverne er ikke ægte. De blegner i sommerens solskin og fortager sig. Tøjet tåler ikke hård behandling. ret

(237)  Der er mange, hvis religion er sådan. Når karakterens rendegarn og islæt ikke kan stå prøve, så er det værdiløst stof, den består af. Forsøget med at sætte en ny lap på det gamle gør ikke sagen bedre, for det gamle, tynde stof river sig løs fra det ny, så riften bliver meget større end før. Det hjælper ikke at lappe. Den eneste mulighed er at kassere den gamle klædning og skaffe sig en helt ny. ret

(237)  Kristi plan er den eneste rigtige. Han siger: »Se, jeg gør alting nyt.« »Hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning.« ... En religion, som kun er lappeværk, har aldeles ingen værdi for Gud. Han kræver et udelt hjerte. {6BC 1101} ret

(237)  Jesus gav sit liv. . . for os, og skal vi ikke give ham vore varmeste følelser, vor helligste stræben, vor bedste tjeneste? {1HP 350} ret

næste kapitel