23. januar - Ufordragelighed og forfølgelse

(31)  Har de forfulgt mig, vil de også forfølge jer; har de holdt fast ved mit ord, vil de også holde fast ved jeres. - Joh 15,20. ret

(31)  Forskellige former for forfølgelse er resultatet af et princip, som vil eksistere, så længe Satan er til og kristendommen har livgivende kraft. Intet menneske kan tjene Gud uden at møde modstand hos mørkets magter. Den mand, som tjener Gud, vil blive angrebet af onde engle, som frygter, at hans indflydelse vil bevirke, at byttet bliver revet ud af deres hænder. Onde mennesker, som opfatter hans eksempel som en irettesættelse, vil forene sig med de onde engle og søge at skille ham fra Gud ved hjælp af lokkende fristelser. Når dette ikke lykkes, gribes der til magt for at tvinge samvittigheden. ret

(31)  Men så længe Jesus er menneskenes talsmand i Himmelens helligdom, føler både regenter og undersåtter Helligåndens betvingende indflydelse. Den har stadig en vis indflydelse på landets love. Eksisterede disse love ikke, ville forholdene i verden være langt værre, end de er. Mange regenter er Satans villige redskaber, men også Gud har sine redskaber blandt nationens ledende mænd. Fjenden lader sine tjenere foreslå forholdsregler, som ville lægge Guds værk store hindringer i vejen, men de statsmænd, som frygter Gud, påvirkes af hellige engle til at imødegå sådanne forslag med uigendrivelige argumenter. Disse få mænd holder således en flodbølge af ondskab tilbage. Sandhedens fjenders modstand vil blive holdt i skak, således at den tredje engels budskab kan gøre sin virkning. Når den sidste advarsel gives, vil den vække opmærksomhed hos de ledere, som Herren nu bruger som sine redskaber, og nogle af dem vil tage imod den og stå fast ved Guds folks side i trængselstiden. . . . ret

(31)  »Og I, Zions sønner, fryd eder, vær glade i Herren eders Gud!« . . . Joel 2,23. »Og det skal ske i de sidste dage, siger Gud, at jeg vil udgyde af min Ånd over alt kød.« »Og det skal ske, at enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses.« Apg 2,17-21. ret

(31)  Den store opgave, som evangeliets forkyndelse er, skal ikke fuldføres med en mindre åbenbarelse af Guds kraft, end der markerede forkyndelsens begyndelse. {DSS 540, 541} ret

næste kapitel