19. august - Blæs alarm!

(239)  Hav ham i tanke på alle dine veje, så jævner han dine stier. - Ordsp 3,6. ret

(239)  På alle vore veje bør vi have Gud i tanke, så vil han jævne vore stier. Med et ydmygt hjerte bør vi rådføre os med hans ord, spørge ham til råds, og overgive vor vilje til ham. Skilt fra Gud kan vi slet intet gøre. ret

(239)  Vi har den allerstørste grund til at værdsætte den sande sabbat og tage den i forsvar, for den er det tegn, hvorved Guds folk kan skelnes fra verden. Det bud, som verden sætter ud af kraft, er det bud, som Guds folk vil vise større ære netop af denne grund. Det er, når de vantro viser foragt for Guds ord, at der er brug for trofaste Kaleb'er. Da er det, de vil blive fast på deres post, uden parole, og uden at vige på grund af forhånelser. De vantro spejdere var færdige til at slå Kaleb ihjel. Han så, hvordan de, som havde aflagt falsk rapport, havde stenene parate i deres hænder, men det forskrækkede ham ikke; han havde et budskab, og det ville han bringe dem. De, som er tro mod Gud, vil åbenbare den samme ånd i dag. ret

(239)  Salmisten siger: »De har krænket din lov. Derfor elsker jeg dine bud fremfor guld og skatte« (SI 119, 126- 127). Når vi holder os tæt ved siden af Jesus og han bor i vort hjerte ved tro, så vil vor kærlighed til Guds bud vokse i forhold til den foragt, som verden viser hans hellige forskrifter. Det er på denne tid, at den sande sabbat må fremholdes for mennesker både i skrift og tale. Når det fjerde bud og de, der holder det, bliver ignoreret og foragtet, da føler de trofaste, at tiden er inde, ikke til at putte med deres tro, men til at ophøje Jehovas lov ved at folde banneret ud, hvorpå står skrevet den tredje engels budskab, Guds bud og Jesu tro. ret

(239)  De, som har sandheden, som den er i Jesus, bør ikke sanktionere, hvad lovløshedens hemmelighed udretter - heller ikke ved at tie stille. De bør aldrig ophøre med at blæse alarm. . . .Sandheden må ikke skjules, den må ikke fornægtes eller tilsløres, men skal bekendes offentligt og forkyndes med frimodighed. {2SM 369. 370} ret

næste kapitel