21. august - Hvem får seglet?

(241)  Og i deres mund blev der ikke fundet løgn; de er dadelfri. - Åb,14, 5. ret

(241)  Kun de, som får den levende Guds segl, vil gennem portene gå ind i den hellige stad. . . . ret

(241)  Den levende Guds segl vil kun blive sat på dem, som er Kristus lig i karakter. ret

(241)  Ligesom lakken får et aftryk af signetet, således skal sjælen have et aftryk af Guds Ånd og beholde Kristi billede. ret

(241)  Mange vil ikke få Guds segl, fordi de ikke holder hans bud og bærer retfærdigheds frugter. ret

(241)  Hovedparten af de mennesker, der bekender sig til at være kristne, vil blive bittert skuffede på Herrens dag. De har ikke den levende Guds segl på deres pander. Som lunkne og ligegyldige vanærer de Gud meget mere, end de virkeligt vantro. De famler i mørke, hvor de kunne vandre i ordets klare lys under ledelse af den, der aldrig tager fejl. . . . ret

(241)  De, som Lammet skal lede til kilderne med livets vand, og af hvis øjne han skal aftørre hver tåre, er dem, som nu tager mod den kundskab og forståelse, som er åbenbaret i Bibelen, Guds ord. . . . ret

(241)  Vi skal ikke efterligne noget menneske. Der findes ikke et menneske, som er klogt nok til at være vort ideal. Vi skal se på mennesket Kristus Jesus, som er fuldkommen retfærdig og hellig. Han er troens banebryder og fuldender. Han er idealet af et menneske. Hans erfaring er målet for den erfaring, som vi skal have. Hans karakter er vort forbillede. Lad os derfor vende vore tanker bort fra dette livs forviklinger og besværligheder og fæste dem ved ham, så vi ved beskuelse kan blive forvandlede til hans billede. Vi kan beskue Kristus med god virkning. Vi kan trygt se hen til ham, for han er alviis. Når vi ser på ham og tænker på ham, vil han vinde skikkelse i os som det herlighedens håb. ret

(241)  Lad os med alle de kræfter, Gud har givet os, stræbe efter at blive blandt de hundrede og fireogfyrretyve tusinde. {7BC 970} ret

næste kapitel