24. august - Kendetegnet på Guds folk

(244)  Også mine sabbater gav jeg dem, for at de skulle være et tegn mellem mig og dem, at det skal kendes, at jeg, Herren, er den, som helliger dem. - Ez 20, 12. ret

(244)  På samme måde som sabbaten var det tegn, som særprægede Israel, da de kom ud af Ægypten for at drage ind i det jordiske Kana'an, således er den også det tegn, som nu kendetegner Guds folk, når de kommer ud fra verden for at drage ind til den himmelske hvile. {3VM 15} ret

(244)  Helligholdelsen af sabbaten er det middel, Gud har forordnet for at bevare kundskaben om ham og kende Guds folk fra dem, der overtræder hans lov. {8T 198} ret

(244)  Den [sabbaten] tilhører Kristus. ... Da han har skabt alt, har han også skabt sabbaten. Den er af ham bestemt til at være et mindesmærke over skaberværket. Den viser hen til ham som både skaber og helliggører. Den siger, at han, som skabte alle ting i himmelen og på Jorden, og ved hvem alle ting består, er menighedens hoved, og at vi ved hans magt er blevet forligte med Gud. Thi da han talte om Israel, sagde han: »Også mine sabbater gav jeg dem, for at de skulle være et tegn mellem mig og dem, at det skal kendes, at jeg, Herren, er den, som helliger dem.« EZ 20, 12. Sabbaten er altså et tegn på Kristi magt til at helliggøre os. Og det gives til alle, som Kristus helliggør. Sabbaten gives som tegn på hans helliggørende kraft til alle dem, der ved Kristus bliver en del af Guds Israel. ... ret

(244)  For alle, der tager imod sabbaten som et tegn på Kristi skabende og forløsende kraft, vil den være en fryd. Når de ser Kristus i den, vil de frydes over ham. Sabbaten viser dem hen til skaberværket som et vidnesbyrd om hans vældige magt til at frelse. Medens den kalder mindet frem om den tabte fred i Paradiset, fortæller den om den fred, der blev genoprettet ved Frelseren. Og hver eneste ting i naturen gentager hans opfordring: »Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile.« Matt 11,28. {DSM 190} ret

(244)  Sabbaten er det gyldne spænde, som forener Gud og hans folk. {3VM 17} ret

næste kapitel