Herren kommer kapitel 237. Fra side 245. Fra side 245 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(245) Da skal du frydes over Herren; jeg lader dig færdes over landets høje og nyde din fader Jakobs eje. Thi Herrens mund har talet. - Es 58, 14. ret (245) På sabbaten havde vi en vidunderlig dejlig tid. . . . Vi kunne ikke lade være med at fryde os og ophøje Gud for hans store godhed imod os. ... Jeg blev henrykket i et syn. ... ret (245) Jeg så, at vi erkendte og forstod kun lidt af sabbatens betydning i forhold til, hvad vi allerede burde have forstået og vidst om dens betydning og herlighed. Jeg så, at vi endnu ikke forstod, hvad det betød at færdes over landets høje og nyde vor fader Jakobs eje. Men når husvalelsestiderne og sildigregnen kommer fra Herrens åsyn og hans krafts herlighed, da skal vi erfare, hvad det vil sige at nyde Jakobs eje og færdes over landets høje. Da skal vi se sabbatens betydning og herlighed tydeligere. Men vi skal Ikke se den I hele dens herlighed og fulde betydning, før Guds røst forkynder hans fredspagt med os og perleportene til det ny Jerusalem bliver åbnet og svunget tilbage på deres skinnende hængsler og den elskelige Jesu glade, frydefulde stemme, skønnere end nogen musik, der lød i dødeliges øren, byder os træde ind. [Jeg så,] at vi var fuldt berettigede til staden, for vi havde holdt Guds bud, og Himmelen, den vidunderlige Himmel, er vort hjem. {Brev 3, 1851} ret (245) Jesus åbnede dem [stentavlerne], og jeg så de ti bud skrevet derpå med Guds finger. På den ene stentavle var der fire bud og på den anden seks. De fire på den første tavle skinnede klarere end de øvrige seks; men det fjerde, sabbatsbudet, overstrålede dem alle, for sabbaten var bestemt til at skulle holdes til ære for Guds hellige navn. Den hellige sabbat havde et herligt udseende - den var helt omgivet af en glans af herlighed. Jeg så, at sabbatsbudet ikke blev naglet til korset. Hvis det blev det, så blev også de andre ni bud, og vi har da frihed til at overtræde dem alle lige såvel som til at overtræde det fjerde. ... ret (245) Jeg så, at den hellige sabbat er og vil vedblive at være det, som skiller Guds sande Israel og de vantro, og at sabbaten er det store tema, der vil forene Guds kære, ventende helliges hjerter. {BM 43. 44} ret |