Herren kommer kapitel 24. Fra side 32. Fra side 32 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(32) Og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og Dødsrigets porte skal ikke få magt over den. - Matt 16,18. ret (32) De, der holder Guds bud og Jesu tro, vil komme til at mærke dragens og dens hærskarers vrede. Satan regner verdens beboere som sine undersåtter, og han har vundet herredømme over de frafaldne menigheder; men her er en lille flok, der modsætter sig hans overhøjhed. Kunne han udslette dem af Jorden, ville hans sejr være fuldstændig. Ligesom han påvirkede de hedenske nationer til at ødelægge Israel, vil han i nær fremtid opflamme Jordens onde magter til at ødelægge Guds folk. ... Deres eneste håb er Guds barmhjertighed; deres eneste værn vil være bøn. {2VM 147, 148} ret (32) Guds folk gennemgik store prøvelser på Esters tid, men forfølgelsens tid er ikke forbi endnu. Åbenbaringens forfatter, som fik lov at se ind i fremtiden, har sagt: »Dragen vrededes på kvinden og gik bort for at føre krig mod de andre af hendes slægt, dem, der holder Guds bud og bevarer Jesu vidnesbyrd.« Åb 12,17. Disse ord vil gå i opfyldelse, mens nogle af de mennesker, der lever på Jorden i dag, endnu er i live. {PK 294} ret (32) Satans harme vokser, når hans tid bliver kortere, og hans bedrageriske og ødelæggende værk vil nå sit højdepunkt i trængselstiden. {DSS 552} ret (32) Satan vil gøre sine mirakler for at forføre; han vil gøre sin magt gældende som den højeste. Menigheden kan se ud til at skulle falde, men den falder ikke. Den bliver stående, medens syndere i Zion vil blive sigtet fra, avnerne vil blive skilt fra den dyrebare hvede. Det bliver en frygtelig ildprøve, men den må til. Kun de, som har sejret på grund af Lammets blod og deres vidnesbyrds ord, vil findes tro, uden plet eller stænk af synd, uden løgn i deres mund. {7BC 911} ret (32) Gud siger, at selv en moder kan glemme sit barn, men »jeg glemmer ej dig«. ... Gud tænker på sine børn og nærer den ømmeste omsorg for dem, en bog bliver skrevet for hans åsyn, for at han ikke skal glemme de børn, han har haft omhu for. {4T 329, 330} ret |