Herren kommer kapitel 243. Fra side 251. Fra side 251 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(251) Nogle menneskers synder er åbenbare og kommer forud for dem til dom; men hos andre kommer de først frem bagefter. 1 Tim 5,24. ret (251) Den undersøgende retshandling skal afsluttes og syndernes udslettelse være fuldbyrdet inden Herrens genkomst. Da de døde skal dømmes efter det, der står skrevet i bøgerne, kan menneskenes synder umuligt blive udslettet, før den retshandling, hvor deres levned tages op til bedømmelse, har fundet sted. ... Når den undersøgende retshandling slutter, kommer Kristus, og han har sin løn med sig for at gengælde enhver, efter som hans gerninger. {DSS 429} ret (251) Alle skal dømmes ud fra det, der står skrevet i bøgerne, og belønnes, efter som deres gerninger har været. Denne dom finder ikke sted ved døden. {ST 16. april 1885} ret (251) I den forbilledlige tjeneste kom ypperstepræsten ud og velsignede menigheden, når han havde skaffet Israel soning. Kristus kommer også frem, når han har afsluttet sin midlertjeneste, »ikke for at bære synden, men til frelse« (Hebr 9, 28), for at velsigne sit ventende folk og skænke dem evigt liv. Ligesom præsten bekendte synderne over Azazels buks hoved, når han fjernede dem fra helligdommen, på samme måde vil Kristus lægge alle disse synder på Satan, som er syndens ophavsmand. Azazels buk, som bar Israels synder, blev sendt bort »til et øde land« (3 Mos. 16,22). På samme måde skal Satan, der bærer skylden for alle de synder, han har tilskyndet Guds folk til at begå, bindes til Jorden i tusind år. På dette tidspunkt er Jorden øde og ubeboet. Til sidst kommer han til at lide syndens fulde straf i den ild, som tilintetgør alle de gudløse. {DSS 429} ret (251) Nogle få, ja kun nogle få af de mange, mange mennesker, som bor på Jorden, vil blive frelst til evigt liv, medens alle, som Ikke har fuldkommengjort sig ved at adlyde sandheden, vil blive dømt til den anden død. {2T 401. 402} ret (251) Mens den undersøgende retshandling finder sted i Himmelen og de angergivne troendes synder bliver fjernet fra helligdommen, skal der foregå en speciel renselse og bortfjernelse af synd hos Guds folk på Jorden. {DSS 377} ret |