Herren kommer kapitel 245. Fra side 253. Fra side 253 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(253) Også for landshøvdinger og konger skal I føres for min skyld til et vidnesbyrd for dem og hedningefolkene. - Matt 10, 18. ret (253) Den tid er ikke langt borte, da Guds folk vil blive kaldet til at aflægge vidnesbyrd for Jordens ledende mænd. Ikke en af tyve har nogen forståelse af, med hvor hurtige skridt vi nærmer os historiens store krise. . . . Der er ingen tid til forfængelighed, spøg eller uvæsentlige ting. {RH 26. april 1892} ret (253) Konger, guvernører og ledende mænd vil høre om jer gennem rapporter fra sådanne, som er fjendtligt indstillede til jer, og jeres tro og karakter vil blive fremstillet forkert for dem. Men de, som er genstand for falsk anklage, vil få lejlighed til at blive stillet over for deres anklagere for at forsvare sig. De vil få den forret at bringe lyset til dem, der kaldes verdens store mænd, og hvis I har studeret jeres bibel og er rede til forsvar over for enhver, der kræver regnskab af jer for det håb, som er i jer, med sagtmodighed og frygt, så vil jeres fjender ikke kunne gendrive jeres visdom. ret (253) Nu er anledningen der til at erhverve den største åndelige kraft ved at granske Guds ord. Men hvis I er ugidelige og ikke graver dybt i sandhedens guldgruber, så vil I ikke være forberedte på den krise, der snart kommer over os. Gid I ville forstå, at hvert øjeblik er kostbart! Hvis I lever af hvert ord, som udgår af Guds mund, så vil I ikke være uforberedte. {RH 26. april 1892} ret (253) Du ved ikke, hvor Gud ønsker, at du skal aflægge dit vidnesbyrd om sandheden. Mange vil komme til at stå i lovgivende forsamlinger, nogle vil komme til at stå for konger og for Jordens lærde for at svare for deres tro. De, som kun har en overfladisk forståelse af sandheden, vil ikke kunne forklare Skriften korrekt og give bestemte grunde for deres tro. De vil blive forvirrede og vil ikke kunne stå som arbejdere, »der ikke behøver at skamme sig«. Lad ikke nogen bilde sig ind, at han ikke behøver at studere, fordi han ikke skal forkynde budskabet fra prædikestolen. Du ved ikke, hvad Gud kan komme til at kræve af dig. {BU 107. 108} ret |