7. september - Begivenhederne kommer i en bestemt rækkefølge

(258)  Men I, brødre! lever ikke i mørke, så dagen kan overraske jer som en tyv. - 1 Tess. 5, 4. ret

(258)  Jeg så da; at Jesus ikke ville forlade det allerhelligste, før hvert eneste menneskes sag var afgjort enten til frelse eller undergang, og at Guds vrede ikke kunne komme, før Jesus havde fuldbyrdet sin gerning i det allerhelligste, havde aflagt sin præstelige dragt og iført sig hævnens klædebon. Da vil Jesus forlade sin plads imellem Faderen og menneskene, og Gud vil ikke længere tie, men udgyde sin vrede over dem, der har forkastet hans sandhed. Jeg så, at nationernes vrede, Guds vrede og tiden til at dømme de døde var forskellige og adskilte begivenheder, der fulgte efter hverandre, ligeledes at Mikael ikke var stået frem, og at den store trængselstid, som hidtil ikke har haft sin lige, endnu ikke var begyndt. Nationerne er nu i færd med at vredes; men når vor ypperstepræst har fuldført sin gerning i helligdommen, vil han stå frem og iføre sig hævnens kjortel, og da vil de syv sidste plager blive udgydt. ret

(258)  Jeg så, at de fire engle ville holde de fire vinde, indtil Jesu gerning i helligdommen var fuldført, og da vil de syv sidste plager komme. Disse plager forbitrede de ugudelige imod de retfærdige; de mente, at disse havde ført Guds straffedomme over dem, og at dersom de kunne udrydde os fra Jorden, ville plagerne ophøre. Der blev udstedt en forordning om at ihjelslå Guds børn, hvilket bragte disse til at råbe dag og nat om befrielse. Dette var Jakobs trængselstid. Da råbte alle de hellige i sjæleangst og blev befriet ved Guds røst. {BM 46. 47} ret

(258)  Før sin korsfæstelse forklarede Frelseren sine disciple, at han skulle dø og atter opstå fra graven. . . . Men disciplene forventede en verdslig befrielse fra det romerske åg, og de kunne ikke udholde tanken om, at han, i hvem deres forhåbninger var samlet, skulle lide en vanærende død. . . . I profetierne åbenbares fremtiden også for os lige så tydeligt, som den blev åbenbaret for disciplene ved Kristi ord. Profetierne beskriver klart de begivenheder, som er knyttet til nådetidens ophør og beredelsen for trængselstiden. Men til trods herfor kender tusinder af mennesker lige så lidt til disse betydningsfulde sandheder, som hvis de aldrig var blevet åbenbaret. {DSS 525. 526} ret

næste kapitel