8. september - En lille tid med fred

(259)  Når de siger: »Fred og ingen fare!« da er undergangen pludselig over dem ligesom veerne over den frugtsommelige, og de skal ingenlunde undslippe. - l Tess 5, 3. ret

(259)  På den tid, medens frelsens værk er ved at afsluttes, vil der komme trængsel over Jorden, og nationerne vil være vrede, men dog blive holdt i tøjler for ikke at hindre den tredje engels gerning. På den tid vil den »sildige regn« eller vederkvægelsen fra Herrens åsyn komme for at meddele kraft til den tredje engels høje røst og berede de hellige til at bestå i den tid, da de syv sidste plager udgydes. {BM 108} ret

(259)  Jeg så Jordens beboere i den yderste forvirring. Krig, blodsudgydelse, afsavn, armod, hungersnød og pest var der mange steder. Mens alt dette foregik, begyndte Guds folk at slutte sig sammen og lægge deres små vanskeligheder til side. Egen værdighed beherskede dem ikke længere, dyb ydmyghed var trådt i stedet. Lidelser, rådvildhed og afsavn satte fornuften i højsædet, og den impulsive og uforstandige mand blev fornuftig og handlede besindigt og klogt. ret

(259)  Min opmærksomhed blev nu ledet bort fra denne scene. Der syntes at være en lille tid med fred. Endnu en gang blev Jordens beboere fremstillet for mig, og atter var alt i den yderste forvirring. Ufred, krig og blodsudgydelse samt hungersnød og pest rasede alle vegne. Andre lande blev inddraget i denne krig og forvirring. Krigen forårsagede hungersnød. Afsavn og blodsudgydelse forårsagede pest. Og mennesker dånede af rædsel og gru »for det, som kommer over jorderige«. {1T 268} ret

(259)  Engle holder nu krigsvindene tilbage, indtil verden er blevet advaret om den kommende dom; men det trækker op til storm og den er ved at bryde løs over verden, og når Gud befaler sine engle at slippe vindene løs, vil der blive en sådan strid, som ingen kan beskrive. ... ret

(259)  Gud har nådigt givet os et øjebliks udsættelse. Enhver evne, Gud har skænket os, skal benyttes til at udføre det arbejde, Herren har anvist os for dem, som er ved at omkomme i uvidenhed. {Ev 704} ret

næste kapitel