9. september - Der råbes fred og ingen fare

(260)  De læger mit folks brøst som den simpleste sag, idet de siger: »Fred, fred!« skønt der ikke er fred. - - Jer 6, 14. ret

(260)  Katolikker, protestanter og verdens børn vil. . . i denne forening se en stor bevægelse hen imod verdens omvendelse og en bebudelse af det længe ventede tusindårsrige. {DSS 521} ret

(260)  »Herrens dag skal komme som en tyv; da skal himlene forgå med brag, og elementerne skal komme i brand og opløses, og Jorden og alt menneskeværk på den skal brændes op.« 2 Pet 3, 10. Når filosofiens ræsonnementer har forjaget al frygt for Guds straffedomme, når religiøse ledere peger fremad mod lange tider med fred og fremgang, når verden er optaget af forretninger og fornøjelser, af at plante og bygge, af gilder og munterhed, og når den forkaster Guds advarsel og håner hans budbærere - da er det, at undergangen pludselig kommer over dem, og de skal ingenlunde undslippe (l Tess 5, 3). {PP 53} ret

(260)  Ligesom beboerne i Siddims dal drømmer folk om velstand og fred. »Det gælder dit liv,« lyder advarslen fra Guds engle; men der høres andre stemmer, der siger: »Tag det roligt, for der er ingen grund til ængstelse.« Mængden råber: »Fred og ingen fare!« mens Himmelen erklærer, at undergangen hastigt er ved at komme over overtræderen. Natten før ødelæggelsen levede slettens byer i sus og dus og spottede Guds sendebuds frygt og advarsler; men disse spottere omkom i flammerne. Den nat blev nådedøren for stedse lukket for Sodomas ugudelige, ligegyldige indbyggere. Gud lader sig ikke bestandig spotte, han vil ikke længe lade sig ringeagte. »Se, Herrens dag kommer, grum, med harme og brændende vrede; Jorden gør den til ørk og rydder dens synder bort.« Es 13,9. Flertallet i verden vil forkaste Guds nåde og vil blive genstand for en hurtig og uoprettelig tilintetgørelse. Men de, der agter på advarslen, skal bo »i den Højestes skjul og dvæle i den Almægtiges skygge«. Hans trofasthed er deres skjold og værge. SI 91, 1. 4. {PP 83} ret

næste kapitel