13. september - Ingen aner hvornår nådetiden slutter

(264)  Men om tid og time, brødre! har I ikke nødig, at man skriver til jer; selv ved I jo god besked om, at Herrens dag kommer som en tyv om natten. - 1 Tess 5, 1- 2. ret

(264)  De retfærdige og de gudløse lever endnu på Jorden i deres dødelige tilstand, menneskene planter og bygger, spiser og drikker uden at vide, at den sidste, uigenkaldelige domskendelse er blevet afsagt i helligdommen hisset. Da Noa var gået ind i arken, lige før vandfloden kom, lukkede Gud ham inde og de ugudelige ude; men i syv dage fortsatte menneskene deres sorgløse, forlystelsessyge liv og spottede over advarslerne om den kommende dom uden at vide, at deres skæbne var afgjort. »Sådan skal det også gå ved Menneskesønnens komme,« siger Frelseren. Stille og ubemærket som en tyv ved midnat vil den afgørende time komme, som markerer afgørelsen af hvert menneskes skæbne og den endelige tilbagetrækning af nådens indbydelse til syndige mennesker. {RH 9. nov. 1905} ret

(264)  Menneskene bliver hurtigt lullet ind i en skæbnesvanger tryghed for blot at blive vækket af udgydelsen af Guds vrede. {ST 8. dec. 1909} ret

(264)  I dommen vil Herren ved tidens afslutning drage omkring på Jorden, og de frygtelige plager vil begynde at falde. Da skal de, som har ladet hånt om Guds ord og ringeagtet det, vanke fra hav til hav og flakke fra nord til øst, de skal løbe hid og did for at søge Herrens ord, men ikke finde det. ... Guds tjenere vil have udført deres sidste gerning, opsendt deres sidste bøn og fældet deres sidste bitre tåre for en oprørsk menighed og et ugudeligt folk. {MS 1, 1857} ret

(264)  Jesus skuede ned gennem tiderne og fæstede blikket på vor tid, da han sagde: »Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred! Men nu er det skjult for dine øjne.« Denne dag er endnu din, du Guds menighed, som han har betroet sin lov. Men denne troens og prøvens dag er ved at være omme. Solen synker hurtigt. Mon den vil gå ned, uden at du ved, »hvad der tjener til din fred«? Skal den uigenkaldelige dom mon afsiges: »Men nu er det skjult for dine øjne« (Luk 19, 42)? {Brev 58, 1887} ret

næste kapitel