16. september - De syv sidste plager begynder at falde

(267)  Og jeg hørte en høj røst fra templet sige til de syv engle: »Gå hen og hæld Guds harmes syv skåle ud over Jorden!« - Åb 16, 1. ret

(267)  Når Kristus ophører med at gå i forbøn for os i den himmelske helligdom, udgydes den ublandede harme, som skal drikkes af dem, der tilbeder dyret og dets billede (Åb 14, 9- 10). De plager, som ramte Ægypten, da Gud ville befri Israel, lignede de endnu frygteligere og mere omfattende plager, som vil ramme verden lige før Guds folks befrielse. I sin beskrivelse af disse frygtelige svøber siger Åbenbaringens forfatter: »Da kom der ondartede og slemme bylder på de mennesker, som havde dyrets mærke, og som tilbad dets billede.« Havet »blev til blod som af en død; og hvert levende væsen i havet døde«, og »floderne og kildevældene... blev til blod«. Disse straffe er frygtelige, men Guds retfærdighed er uangribelig. Herrens engel udtaler: »Retfærdig er du,.. at du har fældet denne dom; fordi de har udgydt helliges og profeters blod, så har du givet dem blod at drikke; det har de fortjent.« Åb 16, 2-6. Ved at dømme Guds folk til døden har de pådraget sig en lige så stor skyld, som hvis de havde udgydt deres blod med egne hænder. ... ret

(267)  I den følgende plage får Solen magt til »at hærge menneskene med ild. Og menneskene blev hærget af den store hede«. (Åb 16, 8- 9.) .. . ret

(267)  Disse plager rammer ikke hele Jorden, for i så fald ville alle Jordens beboere omkomme. Alligevel er de den værste svøbe, som nogen sinde har ramt menneskenes børn. Alle de straffedomme, der har ramt menneskene før nådetidens afslutning, har været iblandet barmhjertighed. Kristi sonende blod har værnet synderen mod at få den fulde straf for sin skyld; men ved den sidste domfældelse udøses harmen ublandet med barmhjertighed. {DSS 555. 556} ret

(267)  Guds vredes lyn skal snart falde, og når han begynder at straffe overtræderne, vil der ikke blive noget ophold, før det er slut. Guds vredes storme er ved at bryde løs, og kun de vil kunne bestå, som er helliggjorte ved sandheden i Guds kærlighed. De vil blive skjult med Kristus i Gud, til ødelæggelsen er draget over. {TM 182} ret

næste kapitel