Herren kommer kapitel 26. Fra side 34. Fra side 34 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(34) Se, jeg kommer som en tyv. Salig er den, som våger og bevarer sine klæder, så han ikke skal gå nøgen og man skal se hans skam! - Åb 16,15. ret (34) Den dårlige tjener siger ved sig selv: »Min herre lader vente på sig.« Han siger ikke, at Kristus ikke vil komme. Han gør ikke nar af tanken om hans genkomst. Men i sit hjerte og ved sine handlinger og ord siger han, at Herren lader vente på sig. Han får andre til at opgive deres overbevisning om, at Herren snart kommer. Gennem hans påvirkning føres mennesker til en overmodig og letsindig tøven. … Han gør fælles sag med verden. … Dette er en frygtelig form for tilpasning. Sammen med verden fanges han i snarer. … ret (34) »Hvis du ikke vågner op, vil jeg komme som en tyv, og du skal ingenlunde vide, i hvilken time jeg kommer over dig.« Åb 3,3. Kristi genkomst vil komme overraskende for de falske lærere. De siger: »Fred og ingen fare!« Ligesom præsterne og de lærde før Jerusalems fald glæder de sig over, at kirken skal kunne nyde jordisk velstand og ære. De fortolker tidernes tegn som et varsel herom. Men hvad siger skriftens ord? »Da er undergangen pludselig over dem.« 1 Tess 5,3. Over alle dem, der bor på hele Jordens overflade, over alle dem, der betragter denne verden som deres hjem, vil Herrens dag komme som en snare. … ret (34) Verden med dens larmende munterhed, med alle dens gudløse fornøjelser, sover i kødelig tryghed. Mennesker regner med, at Herrens genkomst er noget fjernt. De ler ad advarslerne. De praler hovmodigt: »Alt er jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse.« »Som i dag skal det være i morgen, ovenud herligt!« 2 Pet 3,4; Es 56,12. Forlystelsessygen vil blive større og større. Men Kristus siger: »Se, jeg kommer som en tyv.« Åb 16,15. Netop når verden foragteligt spørger: »Hvad bliver det til med hans komme, som var forjættet?« opfyldes tegnene. Medens de råber: »Fred og ingen fare!« kommer undergangen pludselig over dem. Når spotteren og sandhedsfornægteren er blevet overmodig, når rutinearbejdet i de forskellige pengeindbringende foretagender føres videre uden hensynstagen til hæderlighedens principper, når den studerende ivrigt søger viden om alt andet end sin bibel, så kommer Kristus som en tyv. {DSM 434, 435} ret |