21. september - En trængselstid for Jakob

(272)  Thi stor er denne dag, den er uden lige, en trængselstid for Jakob, men fra den skal han frelses. - Jer 30, 7. ret

(272)  Jeg så, at de fire engle ville holde de fire vinde, indtil Jesu gerning i helligdommen var fuldført, og da vil de syv sidste plager komme. Disse plager forbitrede de ugudelige imod de retfærdige; de mente, at disse havde ført Guds straffedomme over dem, og at dersom de kunne udrydde os fra Jorden, ville plagerne ophøre. Der blev udstedt en forordning om at ihjelslå Guds børn, hvilket bragte disse til at råbe dag og nat om befrielse. Dette var Jakobs trængselstid. {BM 47} ret

(272)  Ligesom Satan lokkede Esau til at drage imod Jakob, vil han lokke de gudløse til at tilintetgøre Guds folk i trængselstiden. Og ligesom han rettede beskyldninger imod Jakob, vil han rette beskyldninger mod Guds folk. Han regner hele menneskeheden for at være sine undersåtter, men den lille flok, som adlyder Guds bud, vil ikke anerkende hans overherredømme. Hvis han kunne udslette disse mennesker fra Jorden, ville hans sejr være fuldkommen. Han ser, at hellige engle vogter dem, og deraf slutter han, at deres synder er blevet tilgivet. Men han ved ikke, at deres sag er blevet afgjort i den himmelske helligdom. Han kender alle de synder, som han har fristet dem til at begå, og disse synder forelægger han for Gud, idet han gør dem langt værre, end de egentlig er, og påstår, at disse mennesker i lige så høj grad som han selv har gjort sig fortjent til Guds vrede. Han erklærer, at Gud retfærdigvis er afskåret fra at tilgive deres synder og samtidig tilintetgøre ham og hans engle. Han hævder, at de er hans bytte, og forlanger dem udleveret, så han kan tilintetgøre dem. ret

(272)  Når Satan beskylder Guds folk for at være syndige, giver Gud ham tilladelse til at prøve dem til det yderste. Deres tillid til Gud og deres tro og udholdenhed vil blive hårdt prøvet. Når de tænker tilbage på fortiden, svinder deres håb, for de ser kun lidet godt i hele deres liv. De kender fuldt ud deres egne svagheder og deres uværdighed. Satan forsøger at forfærde dem med tanken om, at deres sag er håbløs, og at deres besmittelse aldrig vil kunne aftvættes. Han håber at knuse deres tro, så de vil falde for hans fristelser og bryde deres pagt med Gud. {DSS 547. 548} ret

næste kapitel