Herren kommer kapitel 269. Fra side 277.     Fra side 277 i den engelske udgave.ren side   tilbage

26. september - Ingen martyrer efter nådetidens ophør

(277)  Kalder han på mig, svarer jeg ham, i trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham ære. - Sl 91, 15. ret

(277)  Guds folk vil ikke undgå lidelser, men skønt de forfølges, lider afsavn og sulter, skal de ikke omkomme. ... ret

(277)  Men for menneskeøjne vil det se ud, som om Guds folk snart må besegle deres vidnesbyrd med deres blod, sådan som martyrerne måtte før dem. De begynder selv at frygte, at Herren vil lade dem falde i fjendehånd. Denne tid er opfyldt af angst, og både dag og nat anråber de Gud om befrielse. ... ret

(277)  Guds blik, der så ned gennem tidsaldrene, var rettet mod den krise, som hans folk skal møde, når jordiske magter stilles op til kamp imod dem. Ligesom den krumsluttede vil de frygte, at de skal dø af sult eller ved vold. Men den Hellige, som lod Det røde Hav dele sig foran Israel, vil vise sin vældige magt og gøre ende på deres fangenskab. »Den dag, jeg griber ind, skal de tilhøre mig som mit eje, siger Hærskarers Herre, og jeg vil handle nænsomt med dem, som en fader handler nænsomt med sin søn, der tjener ham.« Mal 3, 17. Hvis Kristi trofaste vidners blod blev udgydt på dette tidspunkt, ville det ikke, som tilfældet var med martyrernes blod, være en udsæd, som skulle skaffe Gud høst. Deres troskab ville ikke være et vidnesbyrd, der skulle overbevise andre om sandheden, for det forhærdede hjerte har kastet barmhjertighedens bølger tilbage, indtil de ikke længer skyller ind over det. Hvis de retfærdige nu blev deres fjenders bytte, ville dette være en triumf for mørkets fyrste. Salmisten siger: »Han gemmer mig i sin hytte på ulykkens dag, skjuler mig i sit telt.« SI 27,5. Kristus har udtalt: »Mit folk, gå ind i dit kammer og luk dine døre bag dig; hold dig skjult en liden stund, til vreden er draget over. Thi Herren går ud fra sin bolig for at straffe jordboernes brøde.« Es 26, 20- 21. Vidunderlig bliver befrielsen af dem, som tålmodigt har ventet på hans genkomst, og hvis navne er skrevet i livets bog. {DSS 556-561} ret

næste kapitel