28. september - Befrielsen sker ved midnat

(279)  Brat må de dø, endda midt om natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden menneskehånd. - Job 34, 20. ret

(279)  Han [Gud] har altid valgt de yderste nødstilfælde, når der ikke syntes at være nogen mulighed for befrielse fra Satans virken, til åbenbarelse af sin magt. {2VM 266} ret

(279)  Det er ved midnat, at Gud viser sin magt og befrier sit folk. Solen kommer til syne og skinner i al sin glans. Tegn og undere følger i hurtig rækkefølge. De gudløse ser til i rædsel og undren, mens de retfærdige med højtidelig glæde betragter tegnene på deres befrielse. Alt i naturen synes ændret. Vandløbene standser. Mørke, tunge skyer stiger op og støder mod hinanden. Men midt på den formørkede himmel er der et skyfrit sted, som lyser med ubeskrivelig herlighed, og hvorfra Guds røst høres. Den lyder som en brusen af mange vande og siger: »Det er sket!« Åb 16, 17. {DSS 563} ret

(279)  Himmelens kræfter vil blive rystet ved Guds røst. Da vil Solen, Månen og stjernerne blive flyttet bort fra deres steder. De vil ikke forgå, men Guds røst vil ryste dem. {BM 53} ret

(279)  Efter at menneskene har hørt Guds røst, kommer de i en sådan tvivl og trængsel, som ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til, og da vil Guds folk komme ud for hårde prøvelser. Himmelens skyer vil støde sammen, og der vil komme mørke. Da lyder denne røst fra Himmelen, og skyerne begynder at rulle sammen som en bogrulle, og der er Menneskesønnens klare, tydelige tegn. Guds børn ved, hvad den sky betyder. {MS 81, 1886} ret

(279)  De 144.000 frydede sig. Deres ansigter oplystes af Guds herlighed. {BM 47} ret

(279)  Når Guds stemme gør ende på hans folks fangenskab, vågner de, der har tabt alt i livets store strid, og det er en frygtelig opvågnen. {DSS 577} ret

(279)  Vredens dag for Guds fjender er befrielsens dag for Guds menighed. {PK 354} ret

næste kapitel