30. september - En særlig opstandelse

(281)  Og mange af dem, der sover under mulde, skal vågne, nogle til evigt liv, andre til skam, til evig afsky. - Dan 12, 2. ret

(281)  Det var ved midnat, det behagede Gud at befri sit folk. Medens de ugudelige bespottede rundt omkring dem, kom Solen pludseligt til syne, skinnende i sin kraft, og Månen stod stille. . . . Mørke, tunge skyer steg op og stødte mod hverandre. Men der var en plet af uomskiftelig herlighed, hvorfra Guds røst lød lig mange vandes lyd og rystede himlene og Jorden. Der skete et stort jordskæl. Gravene åbnedes, og de, som var døde l troen under den tredje engels budskab og havde holdt sabbaten, stod herliggjorte frem af deres leje i støvet for at høre den fredspagt, som Gud ville gøre med dem, der havde holdt hans lov. {BM 345} ret

(281)  De, der sover i Jesus, vil blive kaldt ud af deres fængsel. . . til en herlig udødelighed. ... Han er opstanden, kære venner! og i jeres fortvivlelse skal I vide, ... at Jesus er hos jer for at give jer fred. ret

(281)  Jeg ved, hvad jeg taler om. Jeg har oplevet stunder, hvor jeg syntes, at vandene gik mig over hovedet; da erfarede jeg, hvor dyrebar min frelser var for mig. Da min ældste søn blev taget fra mig, var det en meget tung sorg at bære, men Jesus kom til mig og jeg følte hans fred i min sjæl. Trøstebægeret berørte mine læber. ret

(281)  Og så blev han, som havde stået ved min side i seksogtredive år, . . . taget bort. Vi havde stået skulder ved skulder i arbejdet, men vi måtte folde stridsmandens hænder og lægge ham til hvile i den tavse grav. Atter var sorgen meget tung for mig, men bagefter blev trøstebægeret rakt mig. Jesus er dyrebar for mig. Han var ved min side. . . og han vil være ved jeres side. Når vore venner går i graven, er de så gode. Det er måske far eller mor, vi må lægge til hvile; men når de kommer frem, vil alle disse rynker ikke være der, men skikkelsen vil være der, og vi kender dem. ... ret

(281)  Vi vil gerne være rede til at møde disse kære venner, når de kommer frem på opstandelsens morgen. . . . Skal vi ikke gribe det håb, der skænkes os i evangeliet, så vi kan blive ham lige, thi vi skal se ham, som han er? {IHP 353} ret

næste kapitel