4. oktober - Jorden flygter for sin skaber

(285)  Derfor bæver himlen, og Jorden flytter sig skælvende ved Hærskarers Herres harme på hans brændende vredes dag. Og som en skræmt gazelle, som får, der ej holdes i flok, skal hver søge hjem til sit folk, og hver skal fly til sit land. - Es 13, 13- 14. ret

(285)  Himmelen er stadig dækket af tætte skyer, men nu og da trænger Solen igennem og minder om Jehovas hævnende øje. Kraftige lyn flammer ud fra himmelen og indhyller jorden i flammer. Gennem tordenens frygtelige brølen forkynder mystiske og frygtindgydende stemmer dommen over de gudløse. Det er ikke alle, der forstår ordene, men de forstås klart af de falske lærere. De, der for ganske kort tid siden var så hensynsløse, så pralende, så udfordrende og i deres grusomhed hoverede over Guds lovlydige folk, overvældes nu af forfærdelse og ryster af skræk. Deres nødråb overdøver elementernes rasen. Onde ånder erkender Kristi guddommelighed og skælver for hans magt, mens mennesker bønfalder om nåde og kryber skrækslagne omkring. ... ret

(285)  Gennem en rift i skyerne skinner en stjerne, hvis glans forøges firfoldigt i kontrast til mørket. Den bringer bud om håb og glæde til de trofaste, men om vrede og strenghed til dem, der har overtrådt Guds lov. De, der har ofret alt for Kristus, er nu i sikkerhed, som var de skjult i Guds hytte. De er blevet sat på prøve, og for verden og for sandhedens foragtere har de vist deres troskab mod ham, der døde for dem. En vidunderlig forandring viser sig hos alle dem, der var loyale, skønt døden truede dem. De er pludselig blevet udfriet af det frygtelige tyranni, som blev udøvet af mennesker, der var blevet forvandlet til dæmoner. Deres ansigter, der før var blege, ængstelige og forpinte, lyser nu af forundring, tro og kærlighed. Deres stemmer løfter sig i jublende sang:» Gud er vor tilflugt og styrke, en hjælp i angster, prøvet til fulde. Derfor frygter vi ikke, om Jorden end bølger og bjergene styrter i havenes skød, om end deres vande bruser og syder og bjergene skælver ved deres vælde.« SL 46, 2-4. {DSS 564. 565} ret

næste kapitel