6. oktober - Dagen og timen for Jesu genkomst bliver forkyndt

(287)  Men den dag og time kender ingen, ikke engang Himlenes engle, ja ikke engang Sønnen, kun Faderen alene. - Matt 24, 36. ret

(287)  Guds røst høres fra Himmelen. Han forkynder dagen og timen for Jesu genkomst og sin evige pagt med sit folk. Som vældige tordendrøn lyder hans ord over hele Jorden. {DSS 566} ret

(287)  Og idet Gud meddelte dagen og timen for Jesu komme og overgav sit folk den evige pagt, udtalte han en sætning og holdt derpå op, medens ordene rullede hen over Jorden. Guds Israel stod med opadvendte øjne og hørte på de ord, der udgik fra Jehovas mund og rullede hen over Jorden som de kraftigste tordenskrald. Det var overvældende højtideligt. Ved slutningen af hver sætning råbte de hellige: »Ære, halleluja!« {BM 346} ret

(287)   De levende hellige, 144.000 i tallet, kendte og forstod røsten, medens de ugudelige mente, at det var torden og et jordskælv. {BM 22} ret

(287)  Guds Israel står lyttende med opadvente blikke. Deres ansigter oplyses af hans herlighed og stråler, som Moses' ansigt strålede, da han kom ned fra Sinaj. De gudløse kan Ikke udholde at se på dem. Og da velsignelsen udtales over dem, som har æret Gud ved at helligholde hans sabbat, lyder der et mægtigt sejrsråb. {DSS 566} ret

(287)  Derpå begyndte jubelåret, da landet skulle hvile. {BM 35} ret

(287)  Et herligt lys skinnede på dem [de hellige]. Hvor dejlige de nu så ud! Ethvert spor af bekymring og udmattelse var forsvundet, og sundhed og skønhed var at se i hvert ansigt. Deres fjender, hedningerne rundt omkring dem, faldt om som døde; de kunne ikke tåle det lys, der skinnede på de befriede hellige. Dette lys og denne herlighed vedblev at hvile over dem, indtil Jesus kom til syne i himmelens skyer. {BM 330} ret

(287)  Og jeg så en skinnende sky komme hen, hvor Jesus stod. Derpå satte Jesus sig. . . på skyen, som førte ham til Solens opgang, hvor den først viste sig for de hellige på Jorden som en lille sort sky, hvilket var Menneskesønnens tegn. Medens skyen svævede fra det allerhelligste til Solens opgang, hvilket tog flere dage, tilbad Satans synagoge for de helliges fødder. {To the Little Remnant Scattered Abroad, 6. april 1846} ret

næste kapitel