7. oktober - Glimt af den gyldne morgen

(288)  Thi ligesom lynet, der kommer fra øst, lyser helt om i vest, sådan skal Menneskesønnens komme være. - Matt 24, 27. ret

(288)  Mens hele verden befinder sig i mørke, er der lys i alle de helliges boliger. De får øje på de første lysstråler, når han kommer igen. {PK 350} ret

(288)  Snart viser der sig i øst en lille, sort sky, som kun er halvt så stor som en mands hånd. Det er denne sky, som omgiver Frelseren, og som på afstand ser ud til at være hyllet i mørke. Guds folk ved, at dette er Menneskesønnens tegn. I højtidelig tavshed stirrer de på skyen, der kommer Jorden nærmere og bliver lysere og mere strålende, Indtil den er en stor, hvid sky, der forneden gløder som fortærende ild og foroven er omspændt af pagtens regnbue. Jesus kommer som en mægtig erobrer. Han kommer ikke som en »smerternes mand« for at drikke skammens og smertens bitre kalk, men som Himmelens og Jordens sejrherre, der skal dømme levende og døde. »Troværdig og sanddru« er han, og »han dømmer og kæmper med retfærdighed«. »Og de himmelske hærskarer« følger ham. Åb 19, 11. 14. En talløs engleskare ledsager ham og synger lovsange med himmelsk melodi. Himmelrummet syntes opfyldt af strålende skikkelser - »ti tusinde titusinder og tusinde tusinder«. Ingen menneskelig pen kan beskrive dette skue, ingen dødelig kan fatte dets herlighed. »Hans højhed skjuler himmelen, hans herlighed fylder Jorden. Under ham er glans som ild.« Hab 3, 3- 4. Da den levende sky kommer nærmere, ser hvert øje livets fyrste. Ingen tornekrone vansirer nu dette hellige hoved, men herlighedens krone hviler på hans hellige pande. Hans åsyn overstråler middagssolens blændende glans. »Og på sin kappe, på sin lænd, har han et navn skrevet: Kongernes Konge og Herrernes Herre.« Åb 19, 16. {DSS 566. 567} ret

(288)  Med løftet hoved, med de klare stråler fra retfærdighedens sol skinnende på sig, med jubel over, at deres forløsning nærmer sig, går de brudgommen i møde, og nu siger de: »Se, her er vor Gud, som vi biede på, og som frelste os.« - Es 25, 9. {KFH 367} ret

næste kapitel