13. oktober - De gudløse dræber hverandre

(294)  Jeg nedkalder alle rædsler over ham, lyder det fra den Herre Herren; den enes sværd skal rettes mod den anden. - Ez 38, 21. ret

(294)  De gudløse er fulde af fortrydelse - ikke på grund af deres syndige forsømmelse over for Gud og deres medmennesker, men fordi Gud har sejret. De er bedrøvede over, at det er gået, som det er, men de angrer ikke deres ondskab. Hvis de kunne, ville de benytte et hvilket som helst middel for at vinde sejr. ... ret

(294)  Både gejstlige og lægfolk indser, at de ikke har indtaget en korrekt holdning over for Gud. De forstår nu, at de har gjort oprør imod skaberen af alle gode og retfærdige love. De tilsidesatte de guddommelige forskrifter, og dette fik tusinder af kilder til at springe og flyde med ondskab, uenighed, had og synd, indtil Jorden blev en stor slagmark, en pøl af fordærv. Således tager situationen sig ud for dem der har forkastet sandheden og foretrukket løgnen. Ord kan ikke udtrykke den længsel, som de ulydige og troløse nu føler efter det, de for bestandig har mistet - det evige liv. Mennesker, som verden har tilbedt på grund af deres rige evner og veltalenhed, ser nu alt dette i det rette lys. De forstår, hvad de er gået glip af ved at være ulydige, og de kaster sig for fødderne af dem, hvis troskab de har foragtet og forhånet, og tilstår, at Gud har elsket dem. ret

(294)  Menneskene indser, at de har ladet sig bedrage, De beskylder hinanden for at være årsag til deres fortabelse, men alle er enige om at rette deres bitreste fordømmelse imod de gejstlige. Troløse præster har forud sagt en lykkelig fremtid, og de har forledt deres tilhørere til at tilsidesætte Guds lov og forfølge dem, som ville helligholde den. I fortvivlelse tilstår disse lærere nu deres bedrageriske værk. Folk bliver rasende og råber: »Vi er fortabt, og det er jeres skyld!« Og de går løs på de falske hyrder. De, som engang beundrede dem mest, udslynger de værste forbandelser. De hænder, som engang kronede dem med laurbær, hæver sig først for at slå dem ned. De sværd, som skulle have dræbt Guds folk bruges nu til at tilintetgøre dette folks fjender. Overalt er der kamp og blodsudgydelse. {DSS 578. 579} ret

næste kapitel