Herren kommer kapitel 288. Fra side 296. Fra side 296 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(296) Drønet når til Jordens ende, thi Herren går i rette med folkene; over alt kød holder han dom, de gudløse giver han til sværdet, lyder det fra Herren. - Jer 25, 31. ret (296) Den store strid har raset i seks tusind år. Guds Søn og hans himmelske sendebud har kæmpet med den Ondes magt for at advare, oplyse og frelse menneskenes børn. Nu har alle truffet deres afgørelse. De gudløse har fuldt ud forenet sig med Satan i hans krig mod Gud. Tiden er nu kommet, da Gud vil hævde sin forkastede lovs autoritet. Nu går han i rette ikke blot med Satan, men med menneskene. »Herren går i rette med folkene.« »De gudløse giver han til sværdet.« ret (296) Frelsens mærke er blevet sat på alle dem, der »sukker og jamrer over alle de vederstyggeligheder, som øves«. Nu går dødsenglen ud, den engel, som i Ezekiels syn var symboliseret ved de med stridshamre bevæbnede mænd, som fik denne befaling: »Oldinge og ynglinge, jomfruer, børn og kvinder skal I hugge ned og udrydde; men ingen af dem, der bærer mærket, må I røre! Begynd ved min helligdom!« Profeten siger: »Så begyndte de med de ældste, som stod foran templet.« Ez 9, 1-6. De første, som udryddes, er de mænd, som har foregivet at være folkets vogtere. De falske vægtere falder først. Der vises ingen medlidenhed, og ingen skånes. Mænd, kvinder, jomfruer og børn hugges ned. ret (296) »Herren går ud fra sin bolig for at straffe jordboernes brøde; sit blod bringer Jorden for lyset og dølger ej mere sine dræbte.« Es 26, 21. . . . I den voldsomme kamp, som skyldes deres egne heftige lidenskaber, og under den frygtelige udgydelse af Guds ublandede harme omkommer Jordens gudløse beboere - præster, regenter, undersåtter, rige og fattige, høje og lave. »Herrens slagne skal på den dag ligge fra Jordens ene ende til den anden; der skal ikke holdes klage over dem, og de skal ikke sankes og jordes.« Jer 25, 33. {DSS 579. 580} ret |