20. oktober - Opstandelsens mysterier

(301)  Men jeg ved, at min løser lever, over støvet vil en forsvarer stå frem. Når min sønderslidte hud er borte, skal jeg ud fra mit kød skue Gud, hvem jeg skal se på min side; ham skal mine øjne se, ingen fremmed! - Job 19, 25-27. ret

(301)  Vore personlige træk bliver bevaret i opstandelsen, men ikke de samme stofpartikler eller den samme materielle substans, som blev lagt i graven. Guds underfulde gerninger er en hemmelighed for mennesker. Anden; menneskets karakter, er vendt tilbage til Gud og bliver bevaret der. I opstandelsen har ethvert menneske sin egen karakter. Gud vil til sin egen tid opvække de døde og på ny give dem livsånde og befale de tørre ben at leve. Den samme skikkelse vil træde frem, men den vil være fri for sygdom og enhver skrøbelighed. Den lever på ny og bærer de samme personlige træk, så en ven kan kende sin ven. Ingen af Guds love i naturen vidner om, at Gud giver et legeme de samme stof partikler tilbage, som det bestod af, før døden indtrådte. Gud vil give de retfærdige hensovede et legeme, som behager ham. ret

(301)  Dette illustrerer Paulus med sædekornet, der lægges i jorden. Sædekornet dør, men der kommer nyt korn frem. Den naturlige substans i kornet, som dør, kommer ikke op igen, men Gud giver det et legeme efter sin vilje. Det menneskelige legeme består af ædlere materiale, for her er tale om en ny skabning, en ny fødsel. Der sås et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme. {6BC 1093} ret

(301)  Han [den troende] må dø, ligesom Kristus døde, men Frelserens liv er i ham. Hans liv er skjult med Kristus i Gud. »Jeg er kommet, for at de skal have liv og have overflod,« sagde Jesus. Han fører den store proces videre, hvorved de troende bliver et med ham her i livet for at blive et med ham i al evighed. ... ret

(301)  På den yderste dag vil han oprejse dem som en del af ham selv. . . . Kristus blevet med os, for at vi kunne blive et med ham i guddommelig henseende. {RH 18. juni 1901} ret

næste kapitel